fbpx

Sankthansaften er normalt en fejring, der er er kendetegnet ved midsommervisen gjaldes ud, efter vi har hørt en båltale, der ligger forud for hekseafbrændingen på bålet. Men i år er der bålforbud i Odense og resten af Fyn.

Af Bjørn Twisttmann Gripping

I år må vi på Fyn og i Odense klare os uden bålet, da Danske Beredskaber meldte ud mandag d. 19. juni, at kommuner vest for Storebælt har bålforbud på grund af tørken de sidste par uger. Ikke desto mindre er der flere fejringer, der klarer sig uden bålet, og vi vil prøve at give dig et overblik over nogle af dem her. 

HeyLola – Englandsgade 30, 5000 Odense C

HeyLola har hele tiden proklameret, at de ikke ville have bål. De ville i stedet hellere have, at du kom ned på havnen og nød solnedgangen med fadøl, drinks og sun-lolly. Mellem 18-21 er der Happy Hour, hvor fadøl koster 45 kr., drinks koster 75 kr. og sun-lollys er GRATIS til eventuelle børn, der er med. 

Munkebjerg Kirke – Østerbæksvej 87, 5230 Odense M

Hos Munkebjerg Kirke får du muligheden for at afruste dine trin til folkedans. Folkemusiklauget Fynboerne kommer og leverer musik til, hvor du har mulighed for at byde eller blive budt op til dans. Hvis du ikke er den store danser, vil der også være mulighed for at købe pølser, sodavand, kaffe og kage. Hvis du gerne vil sidde ned, anbefaler de, at du tager et tæppe med selv. 

Arrangementet starter kl. 19.00

Egeskov – Egeskov Gade 22, 5772 Kværndrup 

Egeskov holder Sankthansaften sammen med Dorthe Gerlach, der er den ene halvdel af duoen HUSH. Foruden Dorthe Gerlach, kommer bandet Nye Rejsende og spiller, men det er ikke kun musik, der er til at underholde. Udstillinger og slottet vil være åbent indtil kl. 19, spisesteder indtil kl. 20 og legeskoven + haven er åbent hele aftenen. Hvis du i forvejen har været på Egeskov i løbet af dagen, kan du komme GRATIS med til arrangementet. Ellers koster det 125 kr. pr. voksen og 60 kr. for børn mellem 4-12 år. Arrangementet starter kl. 17.00. Læs mere om programmet her

Storms Pakhus – Lerchesgade 4, 5000 Odense C 

Der vil være fællessang til den helt store guldmedalje, når Morten Christensen indtager Storms Pakhus til Sankthansaften. Der vil være et miks af forskellige hit-sange, og han vil samtidig også give dig muligheden for at skråle med på midsommervisen, som du altid gør det. Så få varmet lungerne op, og gør dig klar til at give den gas med en masse andre sangivrige Sankthans-entusiaster. 

Arrangementet starter kl. 19.30

Stjernegruppen – Sandhusvej 72, 5000 Odense C

Børnene er i fokus, når Stjernegruppen inviterer til Santkhansaften, hvor der er gjort klar til to gode underholdningsindslag. H.C. Andersen-paraden vil være på pladsen, hvor de bl.a. vil synge med børnene. Derudover er Cirkus Big Mobbeshow også at finde, når de giver en musikalsk klovneforestilling, der er meget rost og for hele familien. Det vil også være muligt at købe mad. 

Voksne koster 25 kr. i entré og børn under 14 år er GRATIS. 

Arrangementet starter kl. 16.30. Se nærmere på programmet her 

Tornbjerg Kirke – Skærmhatten 1, 5220 Odense SØ 

I Tornbjerg Kirke vil festlighederne begynde kl. 19.30, når folkemusik-duoen Fromseier Hockings indtager scenen. Ditte Fromseier på violin og Sigurd Hockings på guitar har spillet sammen siden 2003, og de har spillet over næsten hele verden. 

Ansgars Kirke – Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C 

Musik, hoppeborge, pandekagebagning og forskellige legeaktiviteter er på programmet, når der Sankthansaften kommer til Ansgars Kirke. Der vil være mulighed for at købe pølser, øl, vand, vin, kaffe, te og kage. 

Arrangementet starter kl. 17.30 

Kammerateriet Svendborg

Til midsommer søsætter de en helt ny tradition i Svendborg! De samles til byens sankthansfest på byens skønne havn – med grill og midsommer-komsammen på kajen. Undervejs får du både båltale, midsommervisen og gademusikanter rundt omkring på havnen. (imens bålet selvfølgelig må vente til næste år på grund af myndighedernes forbud).

15.00-21.00: Gademusik omkring på havnen
fra 18.00: Grillmenuen serveres (kun forudbestilling på www.kammerateriet.dk)
21.00: Carolinekoret synger Midsommervisen og sømandssange
21.20: Torben Steno afholder årets båltale
22.00: Midsommer-dansefest på Kammerateriet

Arrangementet er gratis. Du kan bestille grillbuffet på www.kammerateriet.dk.

Start Sankt Hans aften med en vuggende picnic hos GoBoat Odense.

Forestil dig at sidde på en båd med dine venner eller familie, mens I nyder en picnic, snakker og griner, og samtidig oplever den skønne atmosfære i og omkring havnen. Det er en unik måde at fejre Sankt Hans på og skabe minder, der varer ved.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere