fbpx

Fire reklamebureauer er gået sammen om et projekt, der kan være med til at sikre Odense Aafarts overlevelse. 

Odense Aafart er, ligesom mange andre virksomheder, voldsomt påvirket af Corona-nedlukningen. Som sæsonforretning er de ekstra udsatte, da de jo kun har 4-5 måneder at holde åbent i.

Eva Egebjerg Pasgaard, Direktør for Odense Aafart rakte derfor ud i sit netværk efter hjælp til gode ideer.

Ulrik Ærenlund, kontaktchef hos reklamebureauet Kindly var hurtig og fik efterfølgende konkurrenterne Christina Carlsen hos STEP, Michael Greve fra Fingerspitz og Trine Nørregård Madsen fra Tegnestuen Lukafleks med på idéen om at lave et fællesprojekt.

Der er blevet designet 3 plakater. De to plakater fra STEP og Fingerspitz er i størrelsen 50×70 cm og sælges til 249 kr. pr stk.

Den sidste plakat, som er designet af Tegnestuen Lukafleks, er en ’mal selv’ børneplakat i størrelsen A3. Denne koster 49 kr., og med den følger et lod i en tegnekonkurrence. Her har børnene mulighed for at uploade et billede af den færdigmalede plakat på Odense Aafarts FB side, og herefter udtrækkes der 2 vindere, som begge får en oplevelsestur til 4 personer med sejltur med Aafarten, tur i Odense Zoo, slush ice og valgfri is.

Der er gratis levering af plakaterne i Odense. Henter man dem selv i Aafartens kiosk, så følger der en gratis softice med i købet.

Odense Aafart var en vigtig kulturarv i Odense. De har sejlet siden 1882 og det vil de gerne have, at de fortsætter med i mange år endnu.

MitOdense – det, der samler os