Kommunalvalget i Odense den 18. november er overstået – og nu begynder næste fase: nedtagningen af valgplakaterne. Her er reglerne.

De farverige budskaber i lygtepælene har fyldt godt i bybilledet de seneste uger, men nu skal de væk igen. Og der er faktisk klare regler for, hvor længe de må hænge.

Hvornår skal valgplakaterne være taget ned?

Alle valgplakater – inklusive strips, snore og andet ophængningsmateriale – skal være fjernet senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning – altså onsdag den 26. november.

Det betyder, at kandidater og partiforeninger har travlt i dagene efter valget for at få ryddet op i lygtepæle og vejkryds i hele Odense Kommune.

Ser du en plakat, der hænger for længe?

Hvis du opdager valgplakater, der stadig hænger, kan du hjælpe kommunen med at få dem fjernet.

Du kan give besked via Giv et tip. Du kan tippe via hjemmesiden: odense.dk/tip

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere