fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

Den populære festival flyttes til 7. august og til Ansgar Anlæg

Rosé Festival Odense var planlagt til at blive afholdt d. 22. maj, men grundet de fortsatte restriktioner har arrangørerne besluttet at flytte festivalen til august, hvor det vil være muligt at gennemføre festivalen i den festlige ånd, som siden 2018 har været omdrejningspunktet for den populære festival.

Den 7. august løber Rosé Festival Odense således af stablen for 3. gang, og efter sidste års aflyste festival er der lagt i støbeskeen til et brag af en lyserødboblende fest.

Nye muligheder i nye rammer
Det er ikke blot datoen som er ny i år. Det er placeringen også. Rosé Festival Odense flytter nemlig til stemningsfulde Ansgar Anlæg.

Vi er glade for, at vi igen kan få lov til at gentage succesen ved at afholde Danmarks bedste Roséfestival, lige her i Odense. De nye rammer i Ansgar Anlæg, med de smukke bøge-og kastanjetræer, er ideelle til at skabe nye tiltag som eksempelvis loungeområder og et øget fokus på madboder. Derudover er vi glade for at kunne præsentere et nyt samarbejde med restaurant Flakhaven Gastro, som kommer til at stå for bespisningen i VIP området. Vi ser aldeles meget frem til august, hvor vi vil gøre alt for at festivalen igen bliver en kæmpe succes for alle.

Eva Pasgaard, Rosé Festival Odense

Forventer udsolgt hurtigt
Arrangørerne forventer at Rosé Festival Odense bliver udsolgt relativt hurtigt.

Rigtig mange har valgt at beholde billetten købt tilbage i 2020, hvor vi næsten var udsolgt inden vi måtte aflyse. Her den første dag for offentliggørelsen af den nye dato er der solgt rigtig mange billetter, så vi forventer at vi kommer til at melde udsolgt. Meget tyder på at folk virkelig har savnet festivalen.

Eva Pasgaard, Rosé Festival Odense

Det praktiske
Den almindelige billet og Premium-billetten koster stadig henholdsvis 299 kroner og 499 kroner i forsalg. Billetter kan købes på www.rosevinfestival.dk

Rosé Festival Odense 2021 bliver afholdt d. 7. august 2021 fra kl. 11-16 i Ansgar Anlæg.

Arrangører: Jakob Søfelde-Hansen, Morten Skytte og Eva Pasgaard

MitOdense – det, der samler os