fbpx

Efter et år med rekordmange bolighandler i Odense er der blevet ryddet op på lofterne, og det har sat skub i behovet for opmagasinering. Genanvendelighed og affektionsværdi er de vigtigste parametre for at gemme.

I 2021 blev der handlet 2.832 boliger i Odense kommune, og det er 7 procent flere end året før, hvor boligmarkedet heller ikke ligefrem stod stille i det midtfynske. Det viser tal fra Boligsiden.dk. De mange bolighandler har skabt travlhed hos flytte-og opbevaringsvirksomheden Boxit i Odense, der også har oplevet et opsving inden for langsigtet opmagasinering.

Det er klart, at vi har fået mere travlt, sådan som boligmarkedet har været de seneste par år. Men det er ikke kun inden for flytninger, vi har set en udvikling. Efterspørgslen på vores depotrum har også været i stor stigning.

Der er mange, der er flyttet fra det store hus, hvor de har boet i årtier, til noget langt mindre, hvor der ikke nødvendigvis er så meget opbevaringsplads. Det betyder dog ikke, at folk bare har smidt deres gode sager ud. Mange vil gerne gemme møbler, service, brugskunst og meget andet til deres børn og børnebørn, som ofte ikke helt har pladsen til det endnu.

Jesper Sørensen, Afdelingsleder hos Boxit i Odense.

Genbrug skal kunne holde

De seneste års øgede fokus på genbrug og miljøbevidsthed går hånd i hånd med tendensen til også at gemme for affektionsværdiens skyld, mener vurderingsekspert Simon Neubert-Luckner fra vurderingsekspert.dk

Så længe kvaliteten er med, kan vi gemme og genbruge tingene gennem flere generationer, og det er der flere og flere, der gerne vil. Mange ligger for eksempel inde med porcelænsstel, der prismæssigt ikke er værd at gemme til videresalg, men som har affektionsværdi og genbrugsværdi, og som ofte vil holde langt bedre end nyere billigere stel.

Alt det, du nemt kan købe igen, er der ikke megen grund til at gemme i årevis. Men rokokosofaen, mormors hækleri og alt det andet, der ikke lige hænger på træerne, skal man holde fast i. Så længe kvaliteten er god nok, kan det også holde til at blive gemt og genbrugt.

Simon Neubert-Luckner fra vurderingsekspert.dk

Affektion overstiger pengene i værdi

Faktisk er det ifølge vurderingseksperten netop den følelsesmæssige værdi, der vejer tungest, når vi gemmer på vores sager.

Fakta

BOXIT udlejer depotrum efter “self-storage”-princippet samt kontorer og containere til privat- og erhvervskunder. Virksomheden, som ejes af Escot koncernen, der ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme over det meste af Danmark, har 11 afdelinger i Jylland og på Fyn og hovedkontoret ligger i Aalborg. Derudover udlejer, sælger og specialopbygger BOXIT skibscontainere – i hele Danmark – til erhverv og private. Endvidere har virksomheden kontorhoteller i Risskov og Aalborg, hvorfra der udlejes kontorer til mindre virksomheder. www.boxit.dk

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere