Mandag den 18. maj bliver der sat ekstra farver på Odense, når Odense Kommune inviterer til LGBTQ+ Topmøde på rådhuset.
Her er alle velkomne til en aften med fokus på mangfoldighed, fællesskab og samtaler om, hvordan byen kan blive endnu mere inkluderende.
Topmødet finder sted på Odense Rådhus fra klokken 18.30 til 20.30, og deltagelse er gratis.
Aftenen byder blandt andet på et oplæg fra Malte Tellerup, der vil fortælle om at vokse op som ung queerperson i Odense. Derudover kan gæsterne opleve musik fra KEDDE samt deltage i dialoger og idéudveksling om mangfoldighedens plads i byens udvikling.
Kommunen vil også give en status på arbejdet med Odense Kommunes LGBTQ+ strategi, mens gæsterne kan nyde de farverige “regnbuebrunner” fra rådhuset.
Arrangementet bliver til i samarbejde mellem Odense Kommune, Lambda, Odense Pride og Foreningen for støtte til transkønnede børn.
MitOdense – det, der samler os