Der er ikke tale om en reel nedlukning, som vi så det sidste vinter.
Epidemiudvalget mødes senere i dag, hvor de skal diskutere følgende tiltag mod corona og varianten Omikron.
11.194 borgere er testet positive for corona det seneste døgn.
Lokaler med erhverv der lukkes:
- Spillehaller
- Kasinoer
- Lege- og badelande
- Forlystelsesparker og tivolier
- Messer og lokaler til konferencer og foredrag
Lokaler til kulturelle aktiviteter der lukkes:
- Spillesteder
- Teatre
- Biografer
- Museer
- Kunsthaller
- Kulturhuse
- Forsamlingshuse
- Folkehøjskoler
- Selskabslokaler
- Zoologiske anlæg
- Akvarier
- Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere
Tiltag på serveringssteder:
- Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23
- Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05
- Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående
- Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas
- Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit.
Øvrige anbefalinger:
- Kravet om mundbind bør udvides til blandt andet lokaler på kultur- og erhvervsområdet, hvor der er offentlig adgang. Eksempelvis uddannelsesinsitutioner, køreskoler, take-awaysteder og gudstjenester.
- Indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger.
- Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser.
- Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde.
- Begræns mængden af sociale kontakter i juletiden.
MitOdense – det, der samler os
