fbpx

Det amerikanske funkrockband tager næste år på verdensturné, og det bringer dem forbi Odense til sommer, hvor de er hovednavn på Tinderbox 2023.

Det californiske firkløver med Anthony Kiedis i front er den seneste tilføjelse til programmet for Tinderbox, som i 2023 løber af stablen fra den 22. til 24. juni. Maroon 5 var første navn, der blev sluppet til festivalen, og i torsdags fulgte yderligere 10 navne fra både ind- og udland, herunder Tobias Rahim, George Ezra, Nik & Jay, Medina og Jada.

Ovenpå en omfattende stadionturné i 2022, har Red Hot Chili Peppers netop annonceret en ny 23 dage lang verdensturné i 2023, som lørdag den 24. juni bringer dem til Tinderbox. Turneen kommer i kølvandet på deres seneste to #1 albumudgivelser, Unlimited Love og Return of the Dream Canteen fra 2022.

Partoutbilletter til Tinderbox 2023 er allerede i salg på tinderbox.dk.

Det foreløbige line-up er:

bbno$ // Benjamin Hav & Familien // Blæst // George Ezra // Jada // Maroon 5 // Medina // Nik & Jay // Oliver Malcolm // PRISMA // Red Hot Chili Peppers // Tobias Rahim

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere