fbpx

Red Bull Dance Your Style er tilbage – en af de absolut fedeste dansekonkurrencer kommer igen til Odense.

Der skal igen i år brilleres på de stenhårde gader i Odense, når dansere fra hele landet den 8. juli kan vise deres mest imponerende, underholdende og akrobatiske moves frem ved Red Bull Dance Your Style.
Og til forskel fra tidligere år, hvor det hele har været afholdt samme dag, så vil der i år være hele tre events fordelt mellem tre af Danmarks største byer – Aalborg, Odense og Aarhus.

Som altid ved Red Bull Dance Your Style er det street dance, der bliver konkurreret i. Alligevel vil dansen langt fra være, som den plejer.

Red Bull Dance Your Styles DNA ligger nemlig i den personlige dans med udspring i gadedansens mange stilarter – eksempelvis Locking, Hip-hop freestyle, Popping, House og Breaking.

Formatet ved Red Bull Dance Your Style

Red Bull Dance Your Style er en én-mod-én streetdance konkurrence, hvor danserne skal battle til uforudsigelige hits. Alle stilarter er velkomne, og danserne skal med kreativitet, improvisation og uforudsigelighed vinde publikums hjerter – for det er dem, der bestemmer, hvem der vinder!

Dommerpanelet består nemlig udelukkende af publikum, og derfor har du mulighed for at bestemmer resultatet af alle de duellerne. Det eneste du skal gøre er at møde op, se de bedste dansere fra hele landet battle mod hinanden og tage din beslutning.

Vinderen repræsenterer Danmark i ved verdensfinalen

I Aalborg 1. juli og i Odense 8. juli bliver der fundet otte finalister – fire fra hvert sted – til selve finaleeventet, der afholdes 29. juli i Aarhus. Her mødes de med otte andre særligt inviterede dansere i kampen om at blive den sidste danser tilbage på asfalten.

Den endelige vinder modtager en præmiepris samt en plads ved Red Bull Dance Your Style verdensfinalen i Frankfurt, Tyskland, hvor verdens bedste dansere deltager.

HVAD MED MUSIKKEN?
DJ’en styrer musikken og giver danserne uforudsigelige hits at danse til. På den måde kan man se, hvor gode de er til at tilpasse sig de forskellige beats. Du kan derfor aldrig vide, hvilket nummer, der kommer på som det næste – og der er med garanti dømt sing-along og fællesdans!

PRAKTISK INFORMATION
Havnepladsen, Odense

  1. juli 2023
    Kl. 14:30
    Fri entré
    Pladser efter først-til-mølle princippet

Red Bull Dance Your Style kommer til Odense – det vil du ikke gå glip af.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere