fbpx

Red Barnet Odense har netop afholdt deres årlige generalforsamling. Det har været et historisk godt år for Red Barnet Odense, da de har vækstet succesfuldt på økonomi, frivillige, antal børn og aktiviteter.

Corona-krisen påvirkede stadig det danske samfund i 2021, men det har ikke bremset udviklingen hos Red Barnet Odense, da de har trodset de samfundsmæssige udfordringer og vækstet med stor succes, som er kommet de mange sårbare børn i Odense til stor gavn.

Der har været nogle enkelte aktiviteter, som vi ikke har kunnet gennemføre for børnene grundet Corona, men ellers har vi gennemført mange af vores aktiviteter. Vi har arbejdet hårdt for at komme til, hvor vi er i dag – nemlig med økonomisk overskud til at gøre mere for de sårbare børn, men også for de frivillige ildsjæle, der driver vores forening.

Sara Ekknud, formanden for Red Barnet Odense.

Fokusset i det nye år

Red Barnet Odense starter det nye år ud med valget af de 10 bestyrelsesposter, hvor mange af bestyrelsesmedlemmerne blev genvalgt, men der er også kommet nogle nye til. Dermed har Red Barnet Odense lagt kimen for, hvad det nye år skal bringe.

Det er på de frivilliges skuldre, at denne forening overhovedet kan eksistere. De gør et fantastisk godt stykke arbejde for at give de sårbare børn gode oplevelser, og de yder dem en god støtte især ovenpå de udfordringer, som Corona har budt på. Én af vores fokuspunkter for dette år bliver frivillige pleje, da vi skal anerkende det enorme arbejde, som de ligger i foreningen.

Det odenseanske samfund har fået øjnene op for, hvor hårdt de sårbare og udsatte børn har det i Odense. Gennem opbakning fra borgerne i Odense, vores samarbejdspartnere og økonomisk støtte kan vi give mere til børnene. Det er en positiv udvikling, som vi kommer til at bruge til vores arbejde i 2022.

Sara Ekknud, formanden for Red Barnet Odense.

De sårbare og udsatte børn er altid udgangspunktet for Red Barnet Odense, og derfor har de allerede planlagt flere store oplevelser og ture, som børnene skal på her i foråret.

MitOdense – det, der samler os

Red Barnet Odense

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere