fbpx

Vi er alle udfordret i øjeblikket og nye vaner skal findes, så hverdagen kører bedst muligt. Men ikke alle børn har samme vilkår på hjemmefronten.

Det sker også i Odense, at børn har det svært. Og at opholde sig hjemme hele dagen uden kontakt til kammerater, skole, daginstitution og fritidsaktiviteter kan være svært for alle – men specielt hvis man er barn i en særligt udfordret familie.

Red Barnet Odense forsøger at nå ud til børn og familier, som er med i lokalforeningens sociale aktiviteter – familieklubber, ferielejre og hjælp til deltagelse i fritidsaktiviteter.

Vi har lukket alle vores normale aktiviteter ned på grund af Corona smitten, og det gør ondt, fordi vi ved, hvor meget børn og familier glæder sig til de ture og oplevelser, som vi arrangerer måned for måned. Derfor har vi besluttet at tilbyde en midlertidig hjælp til de familier, vi har kontakt til i vores sociale arbejde. Frivillige står klar til at hjælpe med indkøb af fornødenheder og medicin. Vi laver en særlig kreapakke med idéer og materialer til hyggelig beskæftigelse derhjemme, som vi afleverer uden for familiernes dør. Vi har også et tilbud om, at kompetente frivillige kan tage en samtale over telefonen med de børn og forældre, vi kender fra vores arbejde, som er pressede af en helt ny hverdag og af Corona krisen.

Sara Ekknud Windell, formand for Red Barnet Odense

Red Barnet Odense opfordrer lokalsamfundet til at bakke op om initiativet med en økonomisk håndsrækning og forsikrer om, at alle Red Barnets tiltag flugter de skærpede krav, som sundhedsmyndighederne stiller til vores omgang med hinanden. 

Vi har ikke budgetteret med en ekstra udgift til vores Corona-hjælpepakke, så enhver donation, stor som lille, vil være mere end velkommen, fortæller Sara Ekknud Windell

Støtte til Red Barnet Odense kan sendes på MobilePay 112326 

https://www.instagram.com/p/B9lrhHiB9lM/

MitOdense – det, der samler os