fbpx

Sommeren 2023 kommer et af verdens mest visuelle bands til Odense og spiller på Dyrskuepladsen – Rammstein bliver vildt på alle måder

Rammstein indtager Odense

Det bliver større og vildere end nogensinde, når Rammstein bringer et af verdens bedste liveshows tilbage til Danmark. Gå ikke glip af de tyske metalhelte, når de indtager Odense Dyrskueplads den 2. juni 2023.

Billetsalget starter torsdag den 8. september kl. 10 på Billetlugen.dk

Rammstein til Tinderbox 2016

Sidst Rammstein gæstede Odense, var det til Tinderbox fredag den 24. juni 2016. Det var kun år to for Tinderbox, men ikke desto mindre en vild fest i Tusindårsskoven, som skabte genlyd langt ud over den danske grænse.

Denne gang hedder spillestedet Dyrskuepladsen, som er så centralt, som noget kan blive. Der bliver plads til 45.000 mennesker til koncerten på Odense dyrskueplads næste sommer, men der bliver alligevel bliver rift om billetterne. Det er festen, der kan høres i hele Odense.

Metalbandet har netop spillet en udsolgt koncert i Aarhus, hvor 38.000 publikummer havde købt billet. I 2019 havde 42.000 billetter til Parken, og i 2017 oplevede 35.000 bandet i Horsens.

Det kan blive rekord i Odense, hvis bandet melder udsolgt, hvilket arrangøreren, ‘All Things Live’ regner med. Det er det største antal billetter til en koncert i Odense, og det kan blive den største enkeltkoncert Rammstein spiller i Danmark.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere