Portvinsfestivalen vender tilbage til Odense lørdag den 13. september, hvor G.A.S.A fyldes med smagsprøver, hygge og masser af gode historier om portvin. I år er der ekstra god grund til at sikre sig en billet – festivalen har nemlig sat en rejse til portvinens hjemland på højkant.

Den landsdækkende konkurrence omfatter alle årets festivaler. Én heldig deltager vinder en forlænget weekend for to til Portugal i foråret 2026, med besøg i både Porto, Vila Nova de Gaia og Douro-dalen – området, hvor portvinen har sin oprindelse. Turen inkluderer tre overnatninger, middag, togtur til Douro-dalen og besøg hos flere vinhuse. Arrangørerne står for alt fra ankomst til afrejse (dog ikke flyrejsen), og turen har en samlet værdi af 10.000 kroner.

Man deltager automatisk i lodtrækningen ved køb af en almindelig eller Premium-billet – ét billetkøb giver ét lod. Har man allerede besøgt festivalen tidligere på året, kan man fordoble sine chancer ved også at købe billet til en af efterårets byer.

Efter Odense går turen til Svendborg den 27. september. Lodtrækningen finder sted 1. november 2025, og der bliver også en ny chance i 2026.

Billetter til Odense-arrangementet er allerede i salg på portvinsfestival.dk.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere