fbpx

Efter en bragende succes i København rykker det populære bar-koncept BAR9 nu til
Odense.

Med et simpelt, men revolutionerende koncept åbner BAR9 i Café Vivaldi’s lokaler
og gør det nemt, prisvenligt og tilgængeligt at gå i byen – uden dyre entrépriser,
ekskluderende adgangskrav eller uretfærdige drikkevarepriser.

En ny måde at gå i byen på – med plads til alle
BAR9 er skabt som en modreaktion på det klassiske natteliv, hvor eksklusive adgangskrav,
høje priser og lange køer har gjort det sværere at gå i byen. Her er ingen pickere, ingen
garderobetvang og gratis entré – og vigtigst af alt, fair priser:

● Gin & Tonic: 49 kr.
● Cocktails: 59 kr.
● Små øl: 19 kr.

Navnet BAR9? Fordi de starter hver fredag og lørdag kl. 9 (21.00) – og fordi alle deres priser
slutter på 9 som et symbol på høj kvalitet til retfærdige priser.

Med +300 siddepladser er der altid plads til større selskaber, så man kan tage vennerne
med uden at skulle reservere bord i forvejen. Ingen bliver tvunget til at stå op hele aftenen,
og Bar9 sørger for en hyggelig atmosfære, hvor alle kan slappe af og nyde aftenen sammen.

Fra København til Odense – med stor opmærksomhed
Konceptet har allerede taget København med storm og fået massiv omtale i TV2, B.T., Det
Sker i KBH, MigogKbh og flere andre medier. På sociale medier har BAR9 opnået stor
awareness på TikTok, hvor videoer fra baren er gået viralt og tiltrukket flere hundrede
tusindvis af visninger.

Nu er turen kommet til Odense, hvor konceptet fortsætter med samme priser, samme
værdier og samme tidspunkt.

Inspiration fra Restauration Boullion – kvalitet og fairness
BAR9 er inspireret af principperne bag Restauration Boullion, hvor høj kvalitet og smukke omgivelser møder fair priser. Hvorfor skal det være dyrt og besværligt at gå i byen? BAR9 gør op med ekskluderende koncepter og giver Odense en baroplevelse, hvor alle kan være
med.

En bar for alle – med en lille regel
Hos BAR9 er alle velkomne – uanset højde, seksualitet, race eller baggrund. De tror på et
inkluderende natteliv, hvor stemningen er afslappet, og alle føler sig velkomne. Den eneste
regel? Man skal være fyldt 20 år for at komme ind.

Hvem står bag?
Bag BAR9 står Adam Rashid og Zakarias Charmouh, som nu har udvidet til Odense på Café Vivaldi. Målet er klart: At gøre det sjovt, let og fair at gå i byen igen.

Grand Opening d. 21 Marts 2025.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere