Ejer du en knallert, så kan du kører med, når Peter Ingemann optager sidste del af ‘Ingemann og Fyn&øerne’ til TV 2
ALLE knallert-kørere har mulighed for at køre med fredag den 18/9 på den sidste tur i programmet fra Middelfart og over den gamle Lillebæltsbro.
En 7 ugers lang knallert-tur rundt på Fyn og øerne nærmer sig en afslutning for Peter Ingemann og det skal være en festlig afslutning.
Gennem de sidste tre år har Peter Ingemann kørt på knallert, rundt i Danmark, hvor det er blevet til rigtig mange dejlige møder med andre danskere på knallert. Lige fra dem der hilste på vejen, til og fra arbejde, og til dem der var ude med mælkekassen og gutterne fra den lokale knallertklub.
Det har hver gang givet et stort smil på læben hos mig. Mange har skrevet til mig om jeg ville køre en tur med den lokale klub, men på grund af optagelserne, tid og logistik har det desværre sjældent kunne lade sig gøre. DERFOR – er det nu mig der inviterer JER! Vil du/I være med til at køre?
Peter Ingemann
Mødestedet er foran Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart kl 17.30.
Derfra kører I over broen i samlet flok – og slutter på P-pladsen ved Hotel Medio, Kolding Landevej 6, 7000 Fredericia.
Alle er velkomne til en festlig tur. Jo flere, jo bedre og selvfølgelig med god afstand. Kom med og vis det fynske flag.
MitOdense – det, der samler os