fbpx

BARFOED GROUP udvikler kendt Cityejendom på Vestergade i Odense City med spændende arkitektur og nye byrum – ‘Pariser Passagen’ genåbner.

Barfoed Group har 1. april 2023 erhvervet ejendommen Vestergade 49 af pensionskassen Norliv i forbindelse med, at ejendommen er blevet fraflyttet af forsikringsselskabet Alm. Brand.

Ejendommen Vestergade 49 er oprindeligt opført til Alm Brand, der har boet i ejendommen i mere end 30 år, og oprindeligt forbandt ejendommen Vestergade med Slotsgade med en passage, der blev kaldt ”Pariser Passagen”, som blev nedlagt og lukket for mange år siden. Ejendommen har en vigtig placering midt i Vestergade, og skal nu omdannes fra en indelukket bankbygning til en ny eksklusiv ejendom i høj kvalitet, der i fremtiden skal indeholde butik, restaurant, kontor og kliniklokaler.

Det bliver endnu et spændende City projekt i Odense, som vi tror rigtig meget på og på trods af det kortvarige ejerskab, så har vi allerede en tæt dialog med flere meget seriøse lejeremner til dele af ejendommen, som synes det er spændende, at vi er ambitiøse i vores arkitektur samtidig med en unik placering i Vestergade.

Koncerndirektør, Barfoed Group, Frederik Barfoed

Det er tanken, at passagen igen skal åbnes op for byens borgere som en grøn passage med masser af grønne planter og naturligt miljø, der forbinder Vestergade med Slotscenteret,⁹ Gråbrødre Passagen og parkeringshuset i Slotscenteret. Der etableres ny butik mod Vestergade på 300 m2 og restaurant på ca 600 m2 med udendørsservering, selskabslokale med tagterrasse og indgang i den nye passage, og resten fordeler sig på kontorer/klinik mod Vestergade og Gråbrødrepassagen. Ejendommen forventes at blive ca 1600 m2 efter udvidelsen og projektet vil få en samlet værdi på 50-60 mio kr.

Ejendommen renoveres i samarbejde med Arkitektfirmaet Juul & Frost samt designfirmaet Habitus Design Group, som bla har indrettet herretøjsbutikken Ulrik Storm i Vestergade 3, Harvings Pakhus i København og flere restaurant projekter sammen med Barfoed Group.

Vi er passionerede byudviklere, både når vi bygger boliger og erhverv til egen portefølje, og vi har i Odense haft succes med, at konvertere ældre nedslidte og uhensigtsmæssige ejendomme til nye formål. Vi vil gerne så tidligt i forløbet i dialog sammen med de rigtige lejere og myndighederne, så vi sammen skaber de rigtige rammer og løsninger for de nye lejere, og der er en spændende mulighed her i Vestergade, hvor vi kan få ejendommen mere synlig og mere med i byens liv.

Koncerndirektør, Barfoed Group, Frederik Barfoed

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere