fbpx

ENDELIG er ordet ude: Parasol gentager succesen med en 2022 udgave! Ud over offentliggørelsen af selve festivalen, smider Parasol også de første 4 navne med i puljen, nemlig Blæst, Afskum, Ju Kaia & Luca Stereo.

Når Parasollen slås op for tredje gang, bliver det med et program, kurateret af Kulturmaskinen og arrangørgrupperne DanceLikaMonkey og Røde Himmel.

Røde Himmel er superstolte over at være en del af Parasol. Det har været en fed oplevelse at samarbejde med Kulturmaskinen og DanceLikaMonkey med målet om at skabe en unik og frisk festival i Odense og det synes jeg vi er lykkedes med.

Eric Kivlen fra Røde Himmel:

Blæst har været råspillet på de danske radiostationer det seneste år, især med singlen ’Ego’, der var ugens uundgåelige på P3 samt deres seneste single ’Juice’. Bandets lyd er som selvskrevet til en sommerdag i solen. Blæst er indbegrebet af ørehængende melodier med en lyrik, der omfavner det nære og de små hverdagsøjeblikke, som rummer stor poesi, hvis man blot ser efter.

Afskum er odenseanske Prince Askars mystiske mol-synth-pop univers. Afskum bestræber sig på at dyrke oprigtigheden hvor intet er for grimt at snakke om og intet er for pænt til at blive pillet fra hinanden. Afskums sange handler ikke om at flexe på klubben. Det er sange om tomheden efterfølgende. Når broerne er brændt, banerne er taget og vennerne er skuffet. Det er upoetisk, ligefremt og skidegrimt. Men det er ikke altid smukt at være ung. Afskum spiller også på årets Roskilde Festival, men mon ikke det bliver noget helt særligt når de spiller en hjemmebane-koncert på Parasol? 

Ju Kaia bryder grænser og eksperimenterer på autentisk vis med et niche præget lydunivers, bestående af alt fra lo-fi inspirerede rytmer, støvede hiphop tunes til organiske produktioner med jazz og soul elementer. Lige så sårbar og blottet som hendes musik kan være, ligeså bad-ass kan hun fremstå, med sine selvsikre fortællinger om usikre følelser.

Luca Stereo er et melodiøst pop act med et strejf af hiphop der i løbet af det seneste år har trådt ind på den danske musikscene med en legende og kompromisløs tilgang til både hans lyd og æstetik. Luca kan råbe højt, spille højt, lave store fagter og indtage scenen foran dig med en fuldstændig hovedkulds energi. Han spillede bl.a. til efterfesten til årets Gaffa Prisen og har desuden stået for en af de mest spillede sange på P3 i 2021, nemlig nummeret ’Im Down’.

Resten af årets festivalprogram annonceres løbende, og vi tør godt garantere at der er rigeligt at glæde sig til:

Vi har fælles i bookingudvalget lagt vægt på vækstlagsmusik som skal præge programmet, da vi alle har en kærlighed til de spirende artister på den danske musikscene. På Parasol Festival får man en intim forsmag på, hvad der bevæger sig inden for vækstlaget, hvilket har haft succes de forrige år. Derfor, er man musiknørd og vild med festivalstemingen, er Parasol Festival uden tvivl værd at besøge til sommer!!. Desuden har vi lagt vægt på lokal lyd, hvor vi har et par fede esser i ærmet.

Shanna Hasan fra DanceLikaMonkey.

Festivalen har tidligere præsenteret flere store lokale navne, heriblandt Andreas Odbjerg, Junior Brown, Statisk og Barselona. Foruden det musikalske indhold har festivalen tradition for at præsentere diverse skæve indslag i løbet af dagen. Blandt har andet nycirkus, yoga og lunken dåseølsmagning tidligere været på programmet.

Parasol finder i år sted den 8. og 9. juli i Farvergården, i Brandts Klædefabrik.

Billetter (både endags og partout) kan købes fra dags dato via kulturmaskinen.com.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere