fbpx

Nye muligheder for pantsætning har i de senere år fået flere fynboere til at benytte sig af alternativet til lån. Næsten halvdelen af dem, der optager pantelån på Fyn, pantsætter ure.

Efter at have været forsvundet i godt 50 år er pantelånet på vej tilbage. På Fyn er andelen af pantsætninger på to år steget med godt 165 procent hos pantelåneren Pantsat.dk, og omsætningen er vokset med 160 procent.

Flest pantsætter ure på Fyn. Det gælder for næsten halvdelen af de fynboer, der pantsætter værdigenstande hos Pantsat.dk.

Vi får især mange ure fra fynboerne, men de pantsætter også andre ting. Det seneste, vi har fået ind, er en Samsung Galaxy smartphone til 3000 kroner fra en mand i slut 20’erne og en guldhalskæde fra en mand i start 40’erne.

Sander Lerche Rasmussen, direktør for Pantsat.dk.

Et pantelån fungerer ved, at man mod en udbetaling afleverer en værdigenstand. Har man ikke købt genstanden tilbage inden en aftalt dato, må pantelåneren sælge genstanden.

Du kan selvsagt ikke gå i banken med en tom konto og et Rolex-ur eller en designertaske og forvente et lån. Her er den øgede interesse for pantsætning et klassisk eksempel på, hvordan markedsøkonomien finder løsninger, hvor der er behov for det. Kan man acceptere en højere rente, er pantsætning en adgang til likviditet og en her og nu-udbetaling.

Carsten Tanggaard, professor i økonomi hos Aarhus Universitet.

Udfylder hul i markedet

Selvom pantelån er almindelige i vores naboland Sverige, kender mange danskere ikke til muligheden.

Op til 1960’erne var pantsætning almindeligt i Danmark, men siden da har bankerne overtaget lånemarkedet og udfaset den pantsætningskultur, der har været. Vi er vænnet til at tro, at det kun er i banken, man låner penge.

Der er et kæmpe marked for pantelån i Danmark med bankernes kreditstramning, og fordi pantelånerne har spottet et hul i markedet. Det er en hurtig og fleksibel finansieringsmulighed, der ikke fører til gældsspiral, og som flere og flere bliver opmærksomme på.

Økonomisk rådgiver, Lone Eriksen

Pantsat.dk er en digital pantelånervirksomhed med to fysiske butikker i København og Aarhus. Virksomheden blev stiftet i 2018 af Nofipa ApS som et alternativ til lån og kassekredit. Her tilbydes salg med tilbagekøbsret og kræves ingen kreditvurdering. Læs mere på www.pantsat.dk

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere