Hvad gjorde vi, før vi havde toiletpapir? Og hvor godt virkede det? I ny digital videoserie tester en række museer og mediet Vores Tid historien og sætter i den forbindelse tørvemos og den såkaldte pølsepind fra Odense Bys Museer på prøve.
I en ny video tester Odense Bys Museer sammen med mediet Vores Tid, hvad odenseanere gjorde, før toiletpapiret blev indført. Det handler om de såkaldte pølsepinde og skylleskåle, der blev fundet i den store udgravning ved Thomas B. Thriges Gade i forbindelse med Fra Gade til By-projektet i Odense i 2013-2016.
Vores Tid er et medie for Danmarks kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet.
Det er del af en ny videoserie, hvor flere kulturhistoriske museer i mediet Vores Tid ’tester historien’ for at få et historisk perspektiv på nutidens genstande, som vi kender fra hverdagen.
For kun ved at se fortiden i aktion, forstår vi for alvor nutiden. Det gælder også pølsepindene.
Hverdagsliv fremfor konger og smykker
Historie og arkæologi handler tit om konger og store begivenheder, men det er lige så vigtigt at vise almindelige menneskers hverdag. Fortiden bliver mere nærværende, når den handler om problemstillinger, vi selv kender til i dag.
Jeg håber, vi kan nedbryde nogle fordomme og det støvede image, som museer ofte har, med de her videoer. Forhåbentlig kan det også få flere til at interessere sig for historien.
Mads Runge, forskningscenterleder for Odense Bys Museer.
Udover smykker, bygninger, grave og meget andet, blev der også fundet latriner under udgravningen i Odense. Selvom afføringen i latrinerne var 700 år gammel, lugtede den stadig fælt, da den blev gravet frem. Og frem af den gamle lort dukkede de såkaldte pølsepinde og skylleskåle frem.
Arkæologerne mener, at der på pølsepinden har været fastgjort en svamp, læder eller tørvemos for enden, som blev brugt i stedet for toiletpapir. Pølsepindene kendes helt fra Romerrigets tid, hvor de blev kaldt for ”xylosphongium” (svampepind).
Ofte tænker vi, at folk før os har været meget primitive, og at vi i dag er langt mere sublime, men ser vi på pølsepindene og skylleskålene ud fra et hygiejne- og bæredygtighedsprincip, så havde de fat i noget allerede dengang. Jeg synes, det giver stof til eftertanke, og jeg håber, at det kan få flere til at bruge historien til at perspektivere deres hverdag.
Mads Runge, forskningscenterleder for Odense Bys Museer.
Studehandel på tønderne
Latrinerne fortæller en større historie om, hvordan Odense by i denne periode voksede så meget, at der måtte mere struktur og organisering til – også når folk skulle forrette deres nødtørft.
Der var tale om dobbelttoiletter. Og selvom man umiddelbart skulle tro, at det ville føre til mange akavede samtaler, blev situationen brugt mere strategisk, fortæller Mads Runge.
”Vi ved, at man ofte indgik fortrolige aftaler, mens man sad på tønden sammen. Det er da interessant, også set i lyset af, at vi i dag er meget mere individualiseret – også på det område,” smiler Mads Runge.
Perspektiv til nutiden
Test Historien er produceret af Vores Tid, et medie for Danmarks kulturhistoriske museer. Videoerne er realiseret med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, genstartspulje 2: Tilgængeliggørelse af kultur for alle – digitale tilbud til borgerne.
Mediets formål er bruge kulturhistorien til at perspektivere nutiden, fortæller Jacob Frische, der er chef for Vores Tid.
”De danske kulturhistoriske museer indeholder en guldgrube af viden, som vi forsøger at formidle ud til et større publikum. I videoerne ’tester vi historien’ for på en lavpraktisk og lidt humoristisk måde at vise, at historien er dybt relevant for de udfordringer, vi som mennesker og samfund står over for i dag,” siger Jacob Frische.
MitOdense – det, der samler os
