fbpx

Turens første show og premiere afholdes i Odense 2024. En hyldest og et show til ære for den verdensberømte pigegruppe, Spice Girls – Wannabe.

Winkler Productions, hos Lasse Winkler, vil med sit nyeste tiltag WANNABE – The Spice Girls Show, hylde Spice Girls-generationen, girl-power og den tids bragende accept af forskelligheder i en unik koncertoplevelse med de største hits og
momenter fra Spice Girls-tiden.

Turens første show og premiere afholdes i Odense, Winklers fødeby, hvor han med stolthed og stor spænding glæder sig til at byde Danmarks
Spice Girls-fans velkommen til et brag af en 90’er fest.

Showet er fredag den 9. februar 2024 på Magasinet.

Hidtil har det endnu ikke været muligt for de danske Spice Girls-fans at synge med til de helt store hits ved nogen former for koncertoplevelse i Danmark, og det skal nu være fortid, mener Lasse Winkler, ejer og Executive Producent hos Winkler Productions ApS. Han har store ambitioner for det show, han og crewet er klar til at levere i foråret 2024, nemlig; WANNABE – The Spice Girls Show.

Et show der samtidig er jubilæumsåret for gruppens dannelse – I 2024 er det nemlig 30 år siden, de ikoniske kvinder gik sammen.

På scenen præsenteres håndplukkede, professionelle, danske performere, der alle har kastet deres kærlighed over Spice Girls og ikke mindst rollerne som Ginger, Sporty, Baby, Posh og Scary.

Showet WANNABE er en kæmpe hyldest til Spice Girls, hele universet omkring pigerne og alt det de har været med til at skabe. Det er musikken, fællesskabet, tøjet, festen, og alt det vi forbinder med Spice Girls. På scenen står 5 af landets absolut bedste, professionelle performere, der med kæmpe respekt og kærlighed genskaber magien fra dengang. Showet er inspireret af gribende øjeblikke gennem Spice Girls’ æraen – skabt specielt til denne oplevelse. Originale musikarrangementer, der giver dig chancen for at høre dine yndlingssange på en frisk, spændende og unik måde – det er eksklusivt for WANNABE – The Spice Girls Show.

Lasse Winkler, Winkler Productions

Han forventer at kunne tilbyde oplevelsen til de danske fans i hele 12 byer landet over. Det er et show, der med udgangspunkt i de ikoniske sange og momenter skal ”Spice Up Your Life!” og et show, hvor fans og andre danseglade folk kan slå sig løs til ”Zig-A-Zig-Ahhhh” ved at ”swing it, shake it, move it, make it”, siger han.

Et show hvor en ægte Spice-fan kan catche up til 90’ernes helt store, magiske “reunion” anno 2024, og genopleve musikken, showet og pigernes friendship. Alt sammen når WANNABE – The Spice Girls Show spiller rundt omkring på de danske scener.

Fakta om Spice Girls

  • Gruppen blev dannet i 1994.
  • Gruppen bestod af: Melanie Brown, Melanie Chisholm, Emma Bunton, Geri Halliwell og Victoria
    Beckham.
  • Spice Girls er officielt det største og bedst sælgende pigeband nogensinde, og har solgt over 85
    millioner plader verden over.
  • Debutsingle fra 1996 hed Wannabe

Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere