fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

Den 17.-18. september 2021 omdannes Bogense til en folkelig sprogfestival, hvor alle er velkomne.

Sproget tages med ud i Bogenses hyggelige gader, på cafeerne, i kirken og spillestederne, hvor gæsterne involveres, og sproget levendegøres. Samtidig vil fagfolk og specialister mødes til dialog med fokus på sprogets rigdom og muligheder og dermed synliggøre sprogets mange facetter.

Byen vil summe af store og små bogstaver, ord, leg, læring, samtaler, digte, taler, dialekter, udstillinger, aktiviteter, interaktioner, emojis, sjov, sprogteknologi, musik og underholdning. På festivalen har alle mulighed for at komme til orde samt bruge og lege med sproget på mange forskellige måder.

Alle aktiviteter er i 2021 gratis, men kræver billetbestilling. Billetter kan bestilles her: www.sprogense.dk/shop/

Årets tema på SPROGENSE er sprogets udvikling. Med dette favnes sproget bredt, og samtalen om dansk kommer til at afspejle sig i alle aktiviteter, foredrag og debatter.

Bogense glæder sig til at byde velkommen til den allerførste sprogfestival SPROGENSE. Ordet er dit.

Læs programmet her: www.sprogense.dk/program/

MitOdense – det, der samler os