Solen skinner og bøgen springer ud, trods det faktum, annoncerer Live Culture den første julekoncert.
Udsolgte juleturnéer tre år i træk
Joey Moe drager igen på turné i Danmark med hans julekoncerter. Allerede tredje stop på Joey Moes turné, bliver i eventyrets by, Odense.
Søndag eftermiddag den 20. november, kan Fynboerne nyde den karismatiske sanger og hans nærværende, akustiske set up på Magasinet.
Akustiske genfortolkninger
Joey Moe havde stor succes med udsolgte kirkekoncerter i både 2019, 2020 og 2021.
Repertoiret til julekoncerten i 2022, vil byde på alt fra akustiske genfortolkninger af Joeys allerstørste popsange, til de mere klassiske julesange som vi alle kender. Koncerten på Magasinet er en eftermiddagskoncert, der er velegnet for hele familien.
Normalt kender vi ham fra de store scener og festivaler i hele landet, men når Joey genfortolker sine store popsange til de akustiske koncerter, er det en ny side af den populære sanger, der åbenbares. Publikum kan opleve, hvordan sangene og hans stærke vokal folder sig ud og åbner op for nye stemninger og fortolkninger når tempoet skrues ned.
Ved de akustiske julekoncerter loves der nærvær i øjenhøjde med publikum samt klassikere fra hele bagkataloget. Der er kvalitetsgaranti, når Joey Moe indtager scenen og leverer en eksklusiv oplevelse med nærvær og fænomenal karisma.
Han er talentfuld, dedikeret og karismatisk. Joey Moe er en veletableret stjerne på den danske pophimmel, som både connecter med festens peak og eftertænksomhedens rum, og det er netop sidstnævnte han vil præsentere på hans juleturné.
Søndag den 20. november 2022. Koncert kl.15.00. Koncerten afholdes på Magasinet.
MitOdense – det, der samler os
