Fra mandag d. 24 til søndag d. 30. august hylder Odense filmfestival kortfilmens kunst på både lokalt og internationalt plan lige midt i Odense
Af Nikoline Schmidt Bransholm
OFF (Odense filmfestival) er en tradition der hvert år har faldet i uge 35, siden 1975 hvor den fik sin opstart i forbindelse med 100-året for H.C Andersens død og var dengang en hyldest til de eventyrlige fortællinger hele verden kender og elsker. Dermed har den også har fået titlen som Danmarks ældste filmfestival og bibeholder stadig mange af de samme kvaliteter, den altid har gjort.
Med mottoet ”Expect the unexpected” forsøger OFF hvert år at hylde filmkunst i alle dens aspekter og åbner op for sit kreative og mangfoldige rum hvor man kan smide slå håret ud og mærke stemningen. Hvert år modtager festivallen omkring 3.200 kortfilm lavet af skabere verden over, hvoraf juryen udvælger de bedste til at deltage i festivallens konkurrencer samt være tilstede og svare på spørgsmål fra publikum.

I år kan vi se frem til kortfilm for folk i alle aldersgrupper, når kronprins Frederik slår dørene op for årets filmfestival. Der vil både være børnebio og ungdomskortfilm på programmet samt de sædvanlige konkurrencer her iblandt; dokumentarkonkurrencen, animationskonkurrencen, den danske konkurrence og hovedkonkurrencen med filmskabere fra bla. Australien, Canada og Japan. Sidst på ugen vil vinderne af de forskellige konkurrencer blive udkåret.
Hele programmet kan findes på Filmfestival.dk hvor det også er muligt at bestille billetter til de forskellige film der vil blive vist kl 09:00 til kl 20:45 -21:00 på blandt andet Momentum, Café biografen, Magasinet og studenterhuset hver dag i ugen.
MitOdense – det, der samler os