Inden året går på hæld, giver Ø Festival publikum endnu en grund til at sikre sig billet til sommerens oplevelse ved det Sydfynske Øhav. Festivalen offentliggør nu 4 nye navne til programmet.
Dizzy Mizz Lizzy, Saveus, Blæst og Elias Rønnenfelt.
Ø Festival finder sted i uge 30 og er kendt for sin intime atmosfære, nærheden til havet og et program, der kombinerer stærke danske navne med stemningsfulde ø-oplevelser. Årets nye tilføjelser lover både rocklegender, ørehængende pophits og store liveoptrædener under den åbne sommerhimmel.
Ø Festival Langeland uge 30. 23.-24.-25. juli 2026
Dizzy Mizz Lizzy er tilbage på sommerens festivaler med et legendarisk rockshow, fyldt med både ikoniske ørehængere og nyere favoritter. Bandet beviser endnu en gang, hvorfor de fortsat er et af Danmarks mest elskede liveacts.
Saveus er tilbage for at cementere sin position som et af landets mest efterspurgte livenavne. Med det nyeste album Loveflow, der indeholder radiohits som Rush og Afterall, er der lagt op til en sommer med store koncerter – og den aktuelle single Vil du noget? sunget med Guldimund, har med dets 5 mio. streams braget sig ind i lytternes hjerter.
Med legesyge melodier og umiddelbare pop-hits har Blæst for længst sunget sig ind i danskernes hjerter. I år introducerede bandet deres nye forsangerinde SASO og fortsætter succesen med singlen Vi ku’ gå hele vejen – en ørehængende, retrofuturistisk popperle fyldt med 00’er-nostalgi.
Iceage-frontmanden Elias Rønnenfelt, har åbnet et nyt kapitel med sit roste soloarbejde. Med det rå og poetiske univers fra debutalbummet Heavy Glory, og det nyeste album Speak Daggers, kan publikum se frem til en intens og nærværende koncertoplevelse fra en af dansk musiks stærkeste personligheder.
Billetter
Publikum kan med fordel sikre sig billetter allerede nu – prisen stiger 1. januar 2026.
MitOdense – det, der samler os