Årets Odensebog kommer som altid vidt omkring i dens 12 artikler. I bogen trækkes de lange tråde, når de odenseanske kolonihavers særlige historie udfoldes fra dens spæde start i slutningen af 1800-tallet til i dag. Det er en broget fortælling.
Odensebogens røde tråd er i år ungdomskultur. Der er fortællinger lokale ildsjæle fra Vesterbro, der kæmpede for deres kvarters overlevelse. Kommunen var i 1970’erne i gang med en større omlægning af byen og flere kvarterer blev saneret. Beboerne i Odenses ”grå slum” skulle dog vise sig at tage kampen op imod kommunen. Med formanden for Vesterbro Beboerforening, Maria Rytter, i spidsen tog beboerne kampen op mod saneringsplaner, vejudvidelse og etableringen af en fragtcentral midt i byen. Det lykkedes at få politikerne i tale, så beboerne til sidst fik medindflydelse på kvarterets udvikling.
For Børge Chr. Meibom (f. 1940) var Bolbro hele hans verden. Det var her, at han gik i folkeskole, havde venner og så fodbold på det nærliggende stadion. Alt hvad den unge Børge Meibom havde brug for i ungdomsårene var indenfor rækkevidde.
Fra ungdomsliv og kolonihaver til modstandskamp. Den unge spaniensfrivillige Kristian Olsen og husmoren Petra Petersen kæmpede begge i 1930’erne for, hvad de troede var rigtigt. Årtiet var præget af konflikt og nazismens fremmarch. For Kristian Olsen blev det til kampe i Spanien, mens det for Petra Petersen blev en kamp på hjemmefronten i Odense og på Fyn i den kommunistiske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig.
I bogen får vi også fortællingen om Odense Havns historie, vi læser om de Odenses svar på Christiania, nemlig Hesbjerg, og vi får en række skildringer fra familievejledningen i Odense, som blev et redskab i den endnu voksende velfærdsstat i 1960’erne. Foruden disse fortællinger skildrer Odensebogen også fortællingen om Odenses røde fodboldklubber – Røde Stjerne og Utopia. Her næsten 50 år efter deres etablering skygger fortidens røde idealer fortsat i begge klubber. Fodbolden dribles stadig, men nu af yngre efterfølgere på kampbanen i Munke Mose, Karl-Marx-Platz.
Et lys i mørket er fortællingen om den jødisk-fødte Markus Schlamowitz’ flugt til Sverige sammen med sin anden kone og spædbarn. I alt måtte ni familiemedlemmer tager turen over Øresund. Selv om familien var konverteret til kristendommen, var de ikke forskånet for besættelsesmagtens jødeaktion. I sine erindringer fortæller Schlamowitz bl.a. om turen over Øresund, hans kones forsøg på at få et spædbarn til at være stille og det senere liv i Sverige, mens de desperat ventede på at høre fra resten af familien. Deres fortælling står som lys i det mørke, som lå over Europa i efteråret 1943.
Find Odensebogen i den nærmeste boghandel.
MitOdense – det, der samler os