fbpx

Odense ZOO havde fået Rigspolitiets accept til at åbne, men så lød det fra både erhvervsministeren og justitsministeren, at det ville være en dårlig idé

I et svar til Ritzau skriver erhvervsminister Simon Kollerup:

– På nuværende tidspunkt er det således sundhedsmyndighedernes vurdering, at det af hensyn til at undgå ukontrolleret smittespredning vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket

Forvirringen har været total, eftersom Rigspolitiets retningslinjer var klare mht. at zoologiske haver kunne åbne fra den 1. maj, så længe sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger overholdes.

Vi åbner naturligvis ikke, når sundhedsmyndighederne ikke finder det sikkert. Vi bakker fuldt ud op om deres vurderinger og følger dem til punkt og prikke, som vi hele tiden har gjort. Havde vi vidst, at sundhedsmyndighederne ikke mente, at det var forsvarligt, havde vi aldrig arbejdet på at åbne.

Odense ZOO

Nu er retningslinjerne ændret hos Rigspolitiet, hvilke Odense ZOO rette sig efter. Desværre for Odense ZOOs medarbejdere, så blev det i denne omgang mange spildte kræfter, da de var langt i forberedelserne, så de kunne lave foranstaltninger i haven, for ingen kom for tæt på hinanden.

Men vi er mange Odenseanere, der naturligvis er meget skuffet, da muligheden for at opleve lidt andet end de grønne områder var lige rundt om hjørnet. Mange havde udtrykt stor begejstring for at komme på besøg i en af europas bedste zoologiske haver. Vi må vente lidt endnu, så skal alting nok blive godt igen.

MitOdense – det, der samler os