Vinbaren SALUTE | wine & food i Odense har fået en særlig anerkendelse på den internationale scene. Med en plads blandt de 10% bedst ratede på verdensplan har vinbaren modtaget Travellers’ Choice™ Award 2025 fra Tripadvisor.

Prisen gives til steder, der konsekvent får stærke anmeldelser og høj tilfredshed fra gæsterne, og udmærkelsen placerer dermed SALUTE som en af verdens mest værdsatte vinbarer.

Kåringen er et resultat af de mange positive tilbagemeldinger fra gæster, der fremhæver både service, atmosfære og vinoplevelser på stedet. Det er samtidig en stor cadeau til det personale, der hver dag står bag vinbaren.

Vi er utroligt stolte og taknemmelige over denne anerkendelse. Det er takket være vores gæster, de mange fantastiske anmeldelser – og ikke mindst vores dygtige personale, der hver dag leverer en fantastisk service – at vi kan kalde os en af verdens mest værdsatte vinbarer. Denne kåring motiverer os til fortsat at levere gode oplevelser og vinoplevelser af høj kvalitet.

Jakob Faust, medejer af SALUTE.

Som en gestus til deres gæster markerer SALUTE anerkendelsen med et særligt tilbud: Fra torsdag til lørdag i den kommende weekend bydes alle spisende gæster, der har booket bord på forhånd, på et glas bobler.

Kort om SALUTE | wine & food
Vinbaren åbnede i slutningen af 2022 og kan snart fejre treårsfødselsdag. Stedet beskrives som en ”vinbar med plads til dig”, hvor alle kan føle sig velkomne – uanset om man vil dykke ned i vinens verden eller blot nyde et godt glas til en rimelig pris.

Ud over vin serveres små lækre retter af kvalitetsråvarer som ost, charcuteri, lokalbagt surdejsbrød og snacks. SALUTE har åbent torsdag til lørdag fra kl. 15-24 og byder ofte på særlige arrangementer som vinsmagninger, musik eller andre oplevelser om onsdagen.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere