Fra i morgen tidlig lukker alle storcentre, indkøbsmagasiner og arkader.
Der er tegn på, at de indførte restriktioner begynder at virke, men det er ikke nok. Aktiviteten i samfundet skal yderligere ned, siger statsminister Mette Frederiksen.
Fra 25. december og frem til 3. januar vil Danmark reelt være lukket helt ned. Udover alle de restriktioner, der allerede gælder, så skal detailhandlen også holde lukket – undtagen dagligvarebutikker og apoteker.
– Allerede fra 21. december hjemsendes de skolebørn og elever, der ikke allerede er sendt hjem.
Liberale erhverv – frisører med mere – skal holde lukket fra 21. december.
Generelt gælder myndighedernes anbefaling om 10 personer også i private hjem. Det er ikke en opfordring til at samles 10 personer. Snarere tværtimod.
Myndighederne forventer, at januar og februar bliver de hårdeste under hele pandemien.
MitOdense – det, der samler os