fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

Det er ikke længere tilladt at færdes på skøjtesøen Munkedammen. De stigende temperaturer har betydet, at isen ikke længere har den nødvendige tykkelse, og dermed er det igen forbudt at bevæge sig ud på isen.

Den lange periode med frost er overstået, og tøvejret har allerede sine spor på Munkedammen, som blev åbnet for færdsel og skøjteløb mandag den 15. februar. Nu har dagens målinger vist, at isen ikke længere er mindst 13 centimeter tyk, og derfor har Odense Kommune gjort det forbudt at gå ud på isen.

Jeg vil gerne opfordre alle til at holde sig væk fra isen i de kommende dage. Det har hele tiden været forbundet med stor risiko at træde ud på søer, hvor vi ikke har målt tykkelsen, og det vil kun blive farligere i den næste tid, hvor isen langsomt bliver tyndere. Det ser flot og spændende ud, men det er alt for risikabelt, og det gælder for samtlige søer i kommunen. Lad os nøjes med at nyde synet og glæde os til foråret og varmen.

By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt

Vejrudsigten gør det ikke sandsynligt, at Munkedammen eller de øvrige skøjtesøer vil blive åbnet for færdsel foreløbigt, men Odense Kommune vil naturligvis melde ud, hvis dette bliver tilfældet

Odense Kommune har udpeget fem skøjtesøer, hvor kommunen holder øje med tykkelsen på isen. Det drejer sig om Skovsøen, Munkedammen, Svanedammen, Nørredammen og Munkemaen, og her var det altså kun Munkedammen, der opnåede en tilstrækkelig tykkelse.

MitOdense – det, der samler os