fbpx

Odenseklub strålede ved EM i karate: Fem nye europamestre fra karateklubben Saiko. Fem guldmedaljer og to bronzemedaljer.

Der var masser af hæder og hård kampånd, da Danmark i weekenden den 25.-27. april 2025 deltog i det 16. SKIEF Europamesterskab i karate på Kreta. Hele 21 nationer og 779 atleter var samlet for at dyste i disciplinerne kata og kumite – og det danske hold markerede sig som mest vindende nation med hele 41 medaljer, heraf 18 guld, 10 sølv og 13 bronze.

Bag en væsentlig del af succesen står karateklubben Saiko fra Odense, som imponerede stort med 5 guld- og 2 bronzemedaljer. Klubben kan nu kalde sig hjemsted for fem nye europamestre – en præstation, der blev fejret med kage, bobler og klapsalver hjemme i klubben i denne uge.

De nye europamestre fra Odense er:

Freja Chung Jepsen, europamester i kata, piger U16

Magnus Overgaard, europamester i kata, drenge U18

Frank Jensen og Steen Vinbæk, europamestre i holdkata, Masters

Emil Custovic, europamester i hold kumite, senior

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at både Freja og Magnus slog de regerende Europa- og verdensmestre i deres respektive kategorier. En bedrift, der vidner om både mod, dygtighed og målrettet træning.

Flere medaljer til Odense

Det blev også til bronzemedaljer til:

Anne Frydensberg i kata, kvinder senior

Freja Chung Jepsen i holdkata, piger 15-17 år

Saiko har med dette resultat cementeret sin position som en af Danmarks førende karateklubber.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere