Den nye rute 12A vil køre fra Skibhusene via OBC, centrum og Læssøegade til Hjallese Station. Ruten begynder at køre i august.

Den nye rute skal gøre den kollektive trafik mere attraktiv på Skibhusvej, og vil få afgang hvert 15. minut i dagtimerne, og hvert 20. minut aften og weekend.

Fra OBC fortsætter busserne via Vindegade, Filosofgangen og Læssøegade til Hjallese St., hvor man kan skifte til og fra letbanen og Svendborgbanen, samt en række andre busruter.

Busser på Læssøegade igen
I mange år har der ikke kørt busser på den indre del af Læssøegade, men det bliver der ændret på med rute 12A.

Det betyder også, at det bliver nemmere at komme med bus til Skt. Knuds Gymnasium, Fruens Bøge og Den Fynske Landsby.

Hvad sker der med de andre bybusser i Odense?

  • Rute 12A afløser den nordlige del af rute 85 (Skibhusene-OBC)
  • Rute 85 vil fortsat køre mellem OBC og Højby som i dag
  • Den gratis citybus (10C) vil fortsætte, men bliver kortet af, så den vender ved Klosterbakken. Det sker for at give mere ro i gågadeområderne ved Fisketorvet og Føtex Food, hvor der er mange gående og cyklende

Rute 12A er et forsøg
Odense Kommunes Klima- og Miljøudvalg har i første omgang vedtaget rute 12A som et forsøg, der løber i ét år og 4 måneder.

Derefter skal udvalget tage stilling til om den nye busrute skal fortsætte.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere