fbpx

Salget af havemøbler eksploderede under corona, men interessen for at møblere udendørs er fortsat stor i Odense, hvor havefolket allerede har opsnappet årets trend.

Salget af havemøbler boomede under corona, og man skulle måske tro, at der er ved at være fyldt op rundt omkring i de danske haver, men hos ILVA i Odense er der fortsat godt gang i salget af møbler til udendørs brug.

Selvom terrassens møblement kom helt på plads sidste eller forrige år, har mange haver stadig uudnyttede kroge i haven. Det er en del af årets havetrend at få netop hyggekrogene i spil, og det er odenseanerne allerede med på, fortæller butikschef i ILVA i Odense.

Terrassen må godt ligne en ekstra stue, der bare er udendørs. Under corona var det jo her, vi måtte ses med familie og venner, og så måtte terrassen godt minde om dagligstuen.

John Grenå Jacobsen, butikschef i ILVA i Odense C.

Salget af havemøbler i Odense er fortsat højt, men i modsætning til tidligere år er det de mere enkle havemøbler, der er populære.

Der er stadig behov for de store loungesæt til terrassen, men i år ser vi også, at de mere enkle designs er populære, og de egner sig perfekt til at indrette et privat lille helle i haven. Den trend har odenseanerne allerede taget til sig.

John Grenå Jacobsen, butikschef i ILVA i Odense C.

Behov for privatliv

Ifølge designchef i ILVA Jane Schmücker Høegh afspejler årets havetrend et behov for privatliv og ro.

Vi har brug for at slappe af og lade op, især efter samfundet er åbnet igen. Mange har vænnet sig til ikke at kunne se andre mennesker, og det betyder også, at det for nogen har været en udfordring at komme i gang med at være social igen. Derfor kan det også være godt at have et sted, hvor det er okay bare at være helt sig selv, siger Jane Schmücker Høegh.

Jane Schmücker Høegh, designchef i ILVA

ILVA’s forårskollektion 2022 afspejler den enkle og rustikke stil til uderummets private hyggekroge. Samtidig med at der er masser af muligheder for, at terrassens møbler kan være mere detaljerede og luksuriøse i deres udtryk.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere