fbpx

I OB har klubbens sponsorer en fast tradition for at samles hver jul til et klassisk pakkespil. Men ikke i år

I år var dette dog ikke muligt, så sponsorerne har i stedet valgt at donere pakkerne til Julehjælpen.dk, som sørger for, at udsatte fynboer får glæde og gavn af pakkerne.

Tirsdag den 8. december skulle klubbens sponsorer være samlet i netværksgruppen, NETOB, men med de nyeste restriktioner måtte arrangementet desværre aflyses. Da mange virksomheder allerede havde købt pakker til julearrangementet, valgte Odense Boldklub, at gaverne ikke skulle gå til spilde, og derfor kontaktede Julehjælpen.dk, som hjælper økonomisk trængte børnefamilier i Danmark.

Julehjælpen.dk er en non-profit forening, som i mere end 10 år har hjulpet økonomisk trængte børnefamilier til at holde en god jul, og onsdag den 16. december kom de forbi Nature Energy Park for at tage imod de generøse bidrag fra klubbens sponsorer.

MitOdense – det, der samler os