Det er blevet forår i Odense og forhåbentligt betyder det færre corona-restriktionerne. Uanset så kan du sejle op og ned af åen allerede nu
Odense Aafart venter i øjeblikket på at få lov til at sejle med turbådene igen. Men de har for første gang nogensinde tyvstartet sæsonen en måned før tid. Allerede den 6. marts åbnede Odense Aafart op for kiosken og for udlejning af vandcykler. Odense Aafart prøver at få det bedste ud af situationen, og at skabe et lyspunkt i folks liv ved at vise, at der trods alt er noget at lave i Odense.
Det er muligt at leje vandcykler i kiosken hver dag. I starten er der forbehold for dårligt vejr. I kiosken er det også muligt at købe mundgodt og drikkelse, som kan nydes i vandcyklerne eller fås som to go. I år har Odense Aafart fået flere nyheder og nævnes kan f.eks. milkshakes, popcorn, kakao med softice, kaffe/kakao med Baileys og iskaffe.
Den tidlige åbning er et forsøg på at få det bedste ud af den krise, vi er i lige nu. Vi vil gerne give folk et lyspunkt og vise dem, at man kan lave noget, selvom der er forsamlingsforbud.
Eva Pasgaard, direktør for Odense Aafart.
Siden Odense Aafart delvist åbnede op igen, har de karakteristiske røde vandcykler været meget spottet på Odense smukke og eventyrlige Å og hos Odense Aafart ser de frem til at få endnu flere gæster, når vejret bliver bedre.
Som et både populært og traditionsrigt udflugtsmål for odenseanere og turister har Odense Aafart siden 1882 sejlet op ad Odense smukke og eventyrlige å. I dag bliver naturoplevelsen ofte kombineret med arrangementer som gin- og vinsmagninger, eventyr, quiz eller opera på åen.
Prisen for en vandcykel er 120 kr. pr. time og vandcyklerne kan lejes fra kiosken på Filosofgangen 30, 5000 Odense C.
MitOdense – det, der samler os