Kender du alle serier der kører på Netflix og HBO i øjeblikket, og siger du heller ikke nej til kolde drikkevarer? Så har Odense Aafart planlagt den perfekte aften til dig og dine venner.
Odense Aafart inviterer til Late Night Pubquiz i vandcykel m. Kristian Fjord som vært. Her får I testet jeres paratviden inden for serieverdenen. Odense Aafart sørger for at både underholdningen er i top og de små grå bliver sat i gang. Den skarpe og rutinerede Quiz-vært Kristian Fjord vil guide jer igennem quizzen, hvor I vil komme igennem masser af legendariske serier.
Hver vandcykel repræsenterer et hold, og I må være op til 4 personer ombord på vandcyklen. Prisen er altså 125 kr. pr. person. I bydes ombord i vandcyklerne kl. 19.30, og quizzen vil starte kl. 20.00 og slutter kl. 22.00. I skal selvfølgelig ikke tørste undervejs, derfor kan I naturligvis proviantere i Odense Aafarts flydende ”bike-in-bar”. Her kan I købe kølige drikkevarer direkte fra jeres vandcykler.
Ikke nok med at det bliver en max hyggelig aften, så kan I selvfølgelig også vinde en masse fede præmier.
Filosofgangen 30 5000 Odense C. kl. 19:30 d. 27. maj 2022
MitOdense – det, der samler os
