fbpx

For at passe på børnenes øjne i nytåret tilbyder optikerbutikken Nyt Syn Folkebo gratis beskyttelsesbriller frem til nytår.

Nytårskrudt og fyrværkeri er for mange indbegrebet af en festlig aften, men det kan også gøre skade, hvis ikke det omgås med forsigtighed. Nyt Syn Folkebo i Odense opfordrer til at passe på de mindste i tilskuerrækken på årets sidste dag med gratis beskyttelsesbriller.

Beskyttelsesbrillen kan hurtigt blive glemt i farten, og det kan få forfærdelige konsekvenser, hvis man er uheldig. Derfor har vi valgt at iværksætte en særlig indsats for at hjælpe forældrene med at passe på børnenes syn.

Signe Schønnemann, der er indehaver af Nyt Syn Folkebo.

Alle kan hente en nytårsbrille

Hvert år er der børn, der kommer til skade med øjnene, og det har fået indehaveren af Nyt Syn Folkebo til at handle.

For at undgå ulykker tilbyder vi alle interesserede gratis beskyttelsesbriller til børn i forretningen fra nu og så længe, vi har dem på lager, siger Signe Schønnemann.

Signe Schønnemann, der er indehaver af Nyt Syn Folkebo.

De gratis beskyttelsesbriller til nytår kan hentes fra den 11. december i forretningens åbningstid, så længe lager haves, på Hjallesevej 199. Der uddeles max tre beskyttelsesbriller per kunde.

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 10:00-17:30. Fredag kl. 10:00-18:00. Lørdag kl. 10:00-13:00.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere