Hvis du stadig mangler en undskyldning for at samle vennerne og tage væk fra Odense i sommerferien, så kommer der her en ret stærk kandidat.

På Hotel Faaborg Fjord⁠ lancerer de nemlig “Faaborg29” i uge 29, hvor hotellet forvandles til én stor sommerfest direkte ved vandet. Og ja… det lyder lidt som den slags sommeruge, man ender med at tale om helt ind i november.

Sommerdage med beats, skaldyr og fri rosé

Fra den 11. til 18. juli inviterer hotellet til festlige sommerdage hver eneste dag fra klokken 12 til 16 med DJ, luksuriøse skaldyrsfade og fri rosé fra Maison Saint Aix.

Der bliver åbnet magnumflasker ceremonielt, serveret rejer, krabber, blåmuslinger og kammuslinger med grillet focaccia, aioli og citron, mens fjorden glitrer i baggrunden. Det hele pakket ind i den der sydfynske sommerstemning, hvor tiden pludselig går lidt langsommere.

Ifølge hotellet er tanken at skabe en ny sommertradition på Sydfyn, hvor man bare møder op og træder direkte ind i festen.

Perfekt sommer-afstikker fra Odense

For mange odenseanere er Faaborg allerede lidt af en sommerklassiker, men Faaborg29 skruer lige et ekstra hak op for feriefornemmelsen.

Det tager under en time at komme fra Odense til fjorden, og konceptet er ret oplagt, hvis man trænger til en mini-ferie uden at skulle hele vejen til udlandet. En slags “Saint-Tropez møder Sydfyn”, bare med lidt mere fynsk charme og markant kortere køretur.

Mulighed for overnatning og ekstra luksus

Hvis én eftermiddag ikke er nok, kan man også booke overnatning på hotellet og gøre det til en hel getaway.

Derudover bliver det muligt at tilkøbe blandt andet østers, caviar, hummer, champagne fra Phillipe de Nantheuil og rosévin fra Nik Weis Pinot Noir Rosé.

Det her er ikke en campingstol-og-lunken-dåsecola-type sommerfest. Det er mere “vi tager lige sydpå… uden faktisk at tage sydpå”.

Billetter til Faaborg29 kan findes her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere