Tæt på det nye OUH er et helt nyt område ved at være fyldt godt op med tankstationer, fastfood og ladestationer. Nu kommer et hotel og endnu en fastfood.
Nyt hotel åbner i Odense med 130 værelser og 40 lejligheder.
Aiden by Best Western-hotel åbner i Odense i løbet af 2025. Hotellet vil efter planen åbne senere i år, og have en kapacitet på 130 værelser samt 40 lejligheder til fastboende gæster.
Placeringen er langt fra tilfældig, idet de ligger tæt på motorvejsafkørsel 50, og så er det også relativt tæt på flere større institutioner i byen.
Grunden er placeret tæt på det kommende OUH og E20, og hotelkæden forventer, at det vil føre til stor efterspørgsel på hotellet. En af forhåbningerne er, at det vil blive et godt alternativ for deltids-studerende og -ansatte på SDU.
Placering af Aiden by Best Western-hotellet er i krydset ved Drejebænken, hvor Burgerking, Sunset, Cirkel K og selvfølgelig Letbanen allerede ligger tæt på Det nye OUH.
Hurtig og Lækker Kebab på Farten i Odense
På modsatte side af hotellet ved Drejebænken åbner Roll ‘n Eat restaurant med hurtig og lækker kebab på farten med Drive In mulighed.
Placeringen af Roll ‘n Eat gør at de kan levere nem, lækker og hurtig mad til kunders travle liv, og derfor har de indført drive in, så du kan få din kebab hurtigt og uden besvær. Deres drive in-koncept er perfekt til dem, der ønsker en hurtig, men smagfuld løsning til frokost eller aftensmad.
MitOdense – det, der samler os