fbpx

Der er allerede booket mere end 20 forskellige foodtrucks til gademadsfestivalen i Munke Mose i sommer, men der er plads til endnu flere.

Mad & Kultur – som i år arrangerer otte streetfoodfestivaler vest for Storebælt – forventer, at odenseanerne er sultne, og opfordrer derfor lokale aktører til at byde ind med mad- og drikkekoncepter.

Madentusiaster og alle, der elsker den gode stemning, som opstår, når mennesker samles over et godt måltid mad, kan godt begynde at glæde sig. I hvert fald hvis de er i Odense eller omegn i dagene 29. juni -2. juli. Her danner Munke Mose nemlig grønt bagtæppe til tre dages festival med gademad i hovedrollen

Der lines op med bordbænkeset, oaser med oliventræer, åben grill, smagsprøver, sjove aktiviteter for store og små samt en scene til livemusik – og naturligvis streetfood fra hele verden. Også gerne fra Odense, understreger Thor Andersen, stifter og medejer i Mad & Kultur.

Vi arbejder for at fremme god og mangfoldig madkultur ved at servere mad fra alle verdenshjørner og sætte nye og eksotiske retter på menuen. Samtidig hylder vi det lokale og vil sætte et positivt og vedvarende aftryk på de byer, vi besøger. Det gør vi bl.a. ved at bruge lokale leverandører, hyre byens sportsforeninger til at stå i baren og ved at invitere restauratørerne til at deltage.

Thor Andersen, stifter og medejer i Mad & Kultur

Thor Andersen ved af erfaring fra tidligere, at madfestivalen kan gavne de lokale restauratører på mange måder. Både ved den omsætning, der er til selve festivalen, men også som et udstillingsvindue til nye, potentielle restaurantgæster eller cateringopgaver. Derfor kommer han med en opfordring.

Meld jer på banen, hvis I er interesserede. Også hvis I ikke har en foodtruck, og hvis gademad er helt nyt for jer. Vi står til rådighed med sparring og gode råd, og hjælper jer gerne, hvis I har lyst til at være en del af Odense Streetfood Festival.

Thor Andersen, stifter og medejer i Mad & Kultur

Mad & Kultur forventer, at Odense Streetfood Festival bliver deres største festival i år. De andre byer på programmet er Randers, Holstebro, Silkeborg, Fredericia, Herning og Aalborg. Festivalen i Aabenraa blev afholdt som årets første ultimo april. Samlet forventer Mad & Kultur at bespise mere end 250.000 gæster til
årets festivaler.

For yderligere information, kontakt:
Thor Andersen, stifter og medejer, Mad & Kultur, 53 70 82 83, thor@madogkultur.dk

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere