Der skrues nu op for den motor, der styrer, hvor hurtigt alle børn i Odense kan forstå og arbejde kritisk og kreativt med teknologi.
Det kræver nemlig flere lærere, der er dygtige til at arbejde med elevernes teknologiforståelse. Et af grebene er, at lærerne, der allerede arbejder fokuseret med det, i højere grad kan dele deres viden og arbejdsmetoder med kollegaerne. Det har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal netop bevilget 4,4 millioner kroner til.
Lige fra dagplejen og vuggestuen leger de yngste børn med robotter og kodning og mærker, hvordan man bruger teknologi på en måde, så man også er en god kammerat. Og i – og uden for – klasseværelserne flyver det gennem luften med ord som “3D-printer, scratch, samtykke, algoritmer, idégenerering, droner og prototyper.
Vi er langt i at indfri byrådets store satsning på at gøre Odenses børn dygtige til at beherske den teknologi, som er så stor en del af vores hverdag. Når økonomiske kræfter udefra bakker op om ambitionerne, smitter det naturligvis positivt af på omfanget af og energien, vi lægger i arbejdet.
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen
80 robotby-vejledere spreder deres viden
Det er en forudsætning for, at Odense kan nå målet om at være verdens bedste robotby i børnehøjde, at lærere og pædagoger har tilstrækkelig med viden om, hvordan man vækker børns nysgerrighed og støtter dem i at kaste sig ud i at eksperimentere med teknologi, så de for eksempel opfinder prototyper på løsninger på forskellige problemer fra deres hverdag.
Derfor har alle skoler og dagtilbud i Odense også medarbejdere, der de seneste år er blevet særligt opkvalificeret i digital dannelse og teknologiforståelse, så de er “børnene i robotbyen”-vejledere. Alle 33 folkeskoler har også adgang til makerspaces, en slags veludstyrede teknologiværksteder, hvor eleverne kan skabe nyt med alt fra piberensere og limpistoler til micro:bits og laserskærere.
Med bevillingen fra A.P. Møller Fonden klædes skolernes første 80 “børnene i robotbyen”-vejledere på til at blive endnu bedre til netop at vejlede kollegaerne. Det øgede samarbejde får den effekt, at flere medarbejdere på de enkelte skoler opnår kompetencer til at inddrage teknologiforståelse i deres undervisning.
Helt aktuelt diskuterer man på landsplan, hvordan teknologiforståelse bliver en integreret del af undervisningen i skolen. I Odense er vi ambitiøse på den dagsorden og har allerede en slags eksperter i det på alle skoler. Men de er også meget efterspurgte, så det får stor betydning, at vi kan fordoble deres indsats og dermed give flere lærere kompetencer. Det er godt, når udviklingen ikke alene hviler på de første ildsjæle, men at der nu kommer flere kollegaer at idéudvikle med. Samtidigt giver det mulighed for, at flere elever får teknologiske arbejdsmetoder i hænderne.
Odense Kommunes skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen.
En del af en langsigtet strategi til millioner
I 2019 investerede Odense Byråd 50 millioner kroner over 10 år i, at kommunens børn skal mærke, at de vokser op i en af verdens bedste robotbyer ved at være på forkant med dannelse og uddannelse inden for teknologi.
Læs strategien for Verdens bedste robotby i børnehøjde her.
Fakta
- A.P. Møller Fondens folkeskoledonationen har bevilget 4.395.000 kroner til projektet “Teknologiforståelse i en praksisnær undervisning i Verdens bedste robotby i børnehøjde”. Folkeskoledonationen skal bidrage til at styrke undervisningen i den danske folkeskole til gavn for alle elever gennem støtte til efter- og videreuddannelse for lærere, ledere og pædagoger.
- Formålet med projektet er, at skolernes “børnene i robotbyen”-vejledere kan få mere tid og flere kompetencer til at dele deres viden med kollegaerne og i fællesskab udvikle arbejdsmetoder
- Effekten hos eleverne er, at de:
- får erfaringer med at anvende, udvikle og skabe med teknologi
- opnår kompetencer inden for kreativitet, samarbejde, kritisk tænkning, kommunikation, dialog og feedback
- formår at forholde sig konstruktivt og kritisk til teknologien.
MitOdense – det, der samler os