fbpx

Langeland Kommune har afgjort, at Langeland igen skal huse festival på Rue Mark i uge 30. Good Boys Agency og Foreningen Langeland Sammen vil i fællesskab arrangere festival – til os alle sammen. 

Festivalen arrangeres i samarbejde med Broløkke Herregård og GAARDHAVEN, der skal sikre den lokale forankring, så festivalen emmer af Langeland.

Det er et fantastisk initiativ, som vi hos GAARDHAVEN er glade for at være en del af. Med erfaring indenfor musik og kultur kan jeg kun skrive under på, at festivaler skaber fællesskab og minder. Samtidig mærker vi, at fastboende og besøgende på Langeland, sukker efter flere muligheder for at være med i netop sådan et fællesskab. Oven i det er jeg blot lykkelig for, at vi kan inddrage lokale aktører og være med til at forme festivalen til vores egen.

Carsten Holm, der sammen med Anna Marín Schram, ejer GAARDHAVEN og samtidig er TV- og radiovært på DR.

Plads til alle

Tirsdag d. 24. oktober inviterer arrangørerne til pressemøde på Broløkke Herregård, hvor der vil kunne smages på den lokale festival øl fra eget bryggeri og fremmødte vil kunne høre om festivalens vision. Sløret vil også blive løftet for de første musiknavne til festivalplakaten.

Det er fantastisk at være et hold af stærke samarbejdspartnere, der vil det bedste for Langeland. Alle de lokale aktører og arrangører har hjertet med, når der på ny skal laves festival for Langeland. Vi står i kø for at bidrage med erfaring og stabilitet til Langelands nye festival. Fuld af oplevelser og liv.

Festivalleder Søren Spliid

Nært og kært

Festivalen vil igen gøre Langeland til et knudepunkt, når det gælder fællesskab og oplevelser. Ifølge arrangørerne skal festivalen emme af Langeland. 

Derfor ønsker festivalen at inddrage lokale aktører, der kan vise Langeland frem for besøgende i uge 30. Øen åbnes op, når både musik, kunst og aktiviteter kan opleves. Med seks oplevelsesdage vil besøgende kunne nyde øens mange aktiviteter, smage lokale råvarer og blive beriget med farvestrålende værker, finurligt håndværk og keramik fra det levende kunstmiljø og sidst men ikke mindst opleve Langeland fra vandet. 

Intentionen er at sende festivalens mange tusinde gæster ud på øen for at opleve og blive forelsket i øen dagene op til festivalen. Men også under festivalen i dagene torsdag, fredag og lørdag vil man om dagen kunne kombinere oplevelserne på Langeland med fed musik, lokal mad og drikke, samt oplevelser for store og små i de tre programsatte dage. Kort sagt – Festivalen skal leve både på og uden for festivalpladsen.

Er du lokal på Langeland eller kender du et sted, som skal være for alle sammen, så skriv til Langeland@gb-agency.dk.

Langelands nye festival finder sted sommeren 2024 i uge 30 fra d. 22 til d. 28. juli. 

De programsatte dage, der kan købes billet til bliver torsdag, fredag og lørdag d.25. – 26. – 27. juli. 

Selvom billetterne ikke er sat til salg, så er der allerede nu mulighed for at skrive sig op til at købe en billet på festivalens hjemmeside: 

www.musikpålangeland.dk

Faktaboks:

Festivalen placeres på Rue Mark

Afholdes i uge 30 med programsatte dage d. 25. – 26. – 27. juli. 

Musik på Langeland er en seks dages festival med tre oplevelsesdage og tre programsatte dage.

Billetsalgsdato annonceres på Broløkke Herregård d. 24.oktober

Man kan i mellemtiden følge med på festivalens sociale medier, når mere info drypvist publiceres. 

Instagram: @festivalpaalangeland

Facebook: Festival På Langeland

Facebook Begivenhed: Festival På Langeland

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere