Udfordringerne er mange og oplevelserne er efterhånden få. Derfor bygger Live Culture en ny stor scene i Jyske Bank Arena, Odense Congress Center
Vi skal passe på hinanden og holde afstand, så hvad gør man, når regeringens retningslinjer for publikumskapacitet skal overholdes – og man samtidig gerne vil garantere hele sit publikum en fantastisk oplevelse?
Hos Live Culture bygger de en ny, stor scene. Eller faktisk – en hel koncertsal i Jyske Bank Arena. Det betyder, at de kan flytte alle arrangementer fra Magasinet til den nye scene, og dermed kan gennemføre alt fra stand-up til livemusik – med god afstand, sikkerhed og inden for regeringens retningslinjer.
Den nye scene kommer allerede til at stå klar i aften, hvor den bliver indviet af komiker Nikolaj Stokholm.

MitOdense – det, der samler os