fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

Affaldsplanen beskriver, hvordan Odense Kommune vil arbejde med affald de kommende år

Affaldsplanen sætter rammerne og ambitionerne for håndteringen af affald i Odense. Det handler både om at forebygge affald, at genanvende mere og bedre og om generelt at være en ren og bæredygtig kommune.

Odense har en ambition om at være klimaneutral i 2030. Og når vi taler om klimamål og bæredygtighed, må vi nødvendigvis også tale affald. Hvordan begrænser vi mængden? Hvordan håndterer vi den? Hvordan får vi genanvendt mest muligt?

Vi skylder vores efterkommere at overdrage verden bedre, end vi modtog den. Så simpelt kan det siges. Det gælder, når vi taler om hverdagens muligheder og forbedringer, og når vi taler om en grønnere og mere bæredygtig verden, land og by. For vi kan ikke skubbe problemerne foran os. Vi har reelt intet alternativ til at sikre vores miljø og klima. Det er os, der skal løse det.

By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt

Affaldsplanen er udarbejdet i samarbejde med Odense Renovation og inddelt i tre overordnede indsatsområder:

  • Affaldsforebyggelse
  • Mere og bedre genanvendelse
  • Ren og bæredygtig kommune

Hvert indsatsområde er defineret via en række initiativer, som understøtter indsatsen.

Affaldsforebyggelse kan fx handle om initiativer, der understøtter, at flere ting genbruges i stedet for at ende som affald. Det kunne fx være tøj eller mad.

Det kan også være initiativer, der fremmer samarbejdet med små og mellemstore virksomheder, cirkulær økonomi, undervisningsforløb til folkeskoler og ungdomsuddannelser om affaldsforebyggelse mv.

Se video om, hvordan du får det maximale ud af det tøj, du har, og hvordan det kan genbruges, når du ikke længere har gavn af det.

Mere og bedre genanvendelse kan fx være initiativer, som understøtter en bedre genanvendelse af affald fra private husstande, affald fra virksomheder eller kommunens eget affald. Det kan også være initiativer til bedre håndtering af affald fra bygge- og anlægsopgaver.

Ren og bæredygtig kommune handler fx om initiativer til at håndtere affald bedre ved offentlige arrangementer, og det handler om at støtte borgerdrevne initiativer for affaldshåndtering.

Affaldsplanen er i offentlig høring fra den 29. april til den 24. juni 2021. I den periode kan alle komme med input til forslaget. Gå ind på hjemmesiden og kommentér planen.

FAKTA

  • Affaldsplanen sætter rammerne og ambitionerne for Odense Kommunes håndtering af affald for den kommende 12-årig periode og erstatter den nuværende Affaldsplan 2014-2024. Affaldsplanen revideres hvert sjette år.
     
  • Der er fra nationalt hold fastsat et ambitiøst mål om, at alle landets kommuner bl.a. skal øge genanvendelsen af husholdningsaffald og lignende affald til 55% i 2025, 60% i 2030 og 65% i 2035. Forslaget til Odense Kommunes affaldsplan lægger op til et endnu mere ambitiøst delmål på genanvendelse af 60% allerede i 2026 for at kunne understøtte det fælles fynske mål i Grøn Vision Fyn om 70% genanvendelse i 2030.
     
  • Andre eksempler på mål, som affaldsplanen skal være med til at understøtte, er mere genanvendelse af plastemballageaffald, som skal øges til 55% i 2030 for at leve op til de nationale mål. Derudover er der i forslaget sat mål om at øge mængden af direkte genbrug af ting fra den kommunale indsamlingsordning og mål om, at der skal ske en reduktion af CO2-udledning i affaldshåndteringen.

MitOdense – det, der samler os