fbpx

De næste måneder vil et hyggeligt torv med træer, bænke og smuk belægning vokse frem mellem “Højhuset”, Ryan’s Pub og de nye boligbyggerier ved Fisketorvet

Springvandet “Legende Drenge” kommer tilbage til torvet og vil blive et helt naturligt samlingspunkt. Det nye Fisketorv får nogenlunde samme udformning, som det havde i hundredevis af år, indtil Thomas B. Thriges Gade blev anlagt og torvet blev til parkeringsplads. Det gamle og det nye vil smelte sammen og genforene historien.

Foto: Fra Gade til by

Belægningen bliver i grå mosaiksten. Der plantes 4 træer og under det største træ placeres en smuk, rund bænk, så man kan sidde og nyde livet på pladsen eller få sig et hvil, inden man besøger en af de mange lægeklinikker i Højhuset.

Du kan selvfølgelig stadig parkere lige ved Fisketorvet, men nu foregår det bare i den nye p-kælder.

Det venter en spændende tid, hvor Fisketorvet vil tage form og igen give liv til et fantastisk område. Små rum skabes og vil danne ramme om masse af gode stunder med caféliv og barer. Ryan´s som heldigvis stadig ligger på sin faste plads vil få super gode omgivelser til at blomstre på.

Grafik Fra gade til by

Derefter venter den vigtige passage imellem Overgade og Vestergade, som vil blive belagt med granit i flere farver.

Albani Torv bliver belagt med klinker i tre farver. Mønstret spejler gulvet i Sct. Albani Kirke, som ligger for enden af pladsen. På pladsens østlige side kommer en rund vandkunst. I det syd-vestlige hjørne af pladsen vil man i belægningen kunne se stolpehullerne til den kirke, hvor Kong Knud den Hellige blev myrdet af danske stormænd i 1086. På samme måde vil den biskopgrav, som er fundet på stedet, blive markeret.

Som det ses på billedet vil Letbanen køre foran kirken.

Foto Fra gade til by

MitOdense – det, der samler os