fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

For andet år i træk afholder dagligvarekæden Lidl og madspildsvirksomheden Too Good To Go DM i overskudsretter.

Lidl og Too Good To Go kickstarter DM i overskudsretter i jagten på Danmarks bedste overskudsret lavet af hverdagskokke.

Alle hverdagskokke kan deltage frem til d. 23. september. Vinderen kåres d. 28. september ved et stort finaleevent i Storms Pakhus i Odense, hvor tre udvalgte finalister præsenterer deres bud på Danmarks bedste overskudsret.

Her opfordres alle kreative hverdagskokke til at deltage og komme med deres bedste bud på en velsmagende ret bestående af en række forskellige fødevarer, som ofte ender i hjemmets skraldespand – eksempelvis frugt og grønt, brød og mejeriprodukter.  

Alle personer over 18 år kan deltage ved at sende et bud på en opskrift via toogoodtogo.dk/dmioverskud

DM i overskudsretter har til formål at udvikle danskernes madkundskaber og herved imødegå de 247.000 ton spiseegnede fødevarer, som hvert år bliver smidt ud i de danske husholdninger. 

Vi oplever, at danskerne gerne vil undgå madspild. Men vi ved også, at det for mange kan være en udfordring at udnytte og få det bedst mulige ud af gode enten tilberedte eller ikketilberedte rester. I Danmark har vi masser af kreative hverdagskokke, og vi har nu brug for deres hjælp og inspiration til, hvordan vi sammen kan skabe lækre måltider ud af rester og herved bekæmpe madspild.

Anders Frydendahl, salgsdirektør hos Lidl.

Mad bliver fortsat spildt frem for spist

Tre udvalgte finalister bliver d. 28. september inviteret til den store finale i Storms Pakhus i Odense, hvor Anders Lund Madsen vil være vært for arrangementet og for en helt særlig madspildsquiz. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.  

Her vil de to kendte kokke Jasmin Gabay, tidligere deltager i Den Store Bagedyst, og Christian Wellendorf, holdkaptajn på det danske kokkelandshold, samt Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, efter grundig smagning på de tre finalisters retter udvælge en danmarksmester i overskudsretter.

Og der er ifølge Too Good To Go i dén grad behov for, at danskerne får inspiration til, hvordan de kan blive bedre til at kreere overskudsretter ud af deres fødevarer.

En undersøgelse foretaget af YouGov for Too Good To Go i juli 2021 viser eksempelvis, at 30 % af de danske husholdninger ofte smider frugt og grønt ud.

Om YouGov-undersøgelsen

En undersøgelse foretaget af YouGov for Too Good To Go i juli 2021 viser, at det danske madspild i husholdningerne fordeler sig sådan:

Hvilken, hvis nogen, af de følgende fødevarer, smider din husholdning oftest ud? (Vælg den mulighed, der passer bedst).

Frugt og grønt: 30 %

Brød: 23 %

Mejeriprodukter: 12 %

Kød, fisk og fjerkræ: 7 %

Kaffe, te, drikkevarer: 3 %

Pasta, ris, kartofler: 8 %

Andet: 3 %

Ved ikke: 13 %.

MitOdense – det, der samler os