Drømmer du om sne under skiene, men uden at pakke bilen og køre langt væk? Så er der gode nyheder til vinterferien – og så længe sneen holder. Du kan stå på ski i Odense.

Odense Skiklub har nemlig åbnet 5 kilometer maskinpræparerede langrendsløjper i Elmelund Skov, kun en kort tur fra byen. En sjælden mulighed for ægte vinterstemning midt i den fynske natur.

Ski i din egen baghave

Med de nye langrendsløjper kan du tage skiene under armen og få frisk luft, puls og natur – helt uden at forlade Odense. Løjperne snor sig gennem skoven og giver både begyndere og øvede mulighed for en anderledes og aktiv vinteroplevelse.

Sneen er i øjeblikket våd og tung, og der har været mange besøgende i skoven, så sporene kan enkelte steder være ujævne. Odense Skiklubs frivillige sporkørere har dog gjort et flot arbejde, så løjperne er klar – og værd at nyde, som de er.

Vis hensyn i skoven

For at så mange som muligt kan få glæde af langrendsløjperne, opfordres alle skovens gæster til at passe godt på sporene. Det hjælper med at holde dem brugbare i længere tid.

Arealerne er åbne døgnet rundt, og især i dagslys er området ekstra smukt.

Her kan du stå på ski i Odense

Der er i øjeblikket åbnet to løjper:

Vandvejen
Udgangspunkt: P-plads ved Bolbro, Elmelundsvej 35, 5200 Odense
Længde: 2 km

Blå rute
Udgangspunkt: Elmelund Skov p-plads, Elmelundsvej 147, 5250 Odense
Længde: 3 km

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere