Eller den er på vej, men hvad betyder det egentlig for Odense og Fyn?
Af Hannibal Klok
Ja ja, vi ved godt, at det kun er målområde i Nyborg, som udgør Tour de France og derfor bliver der ikke mange meters cykling på fynsk jord. Men det er fuldstændig ligemeget, da det er de vigtigste meter.
Det er vel slutspurten, der er den fedeste afslutning for publikummet at se? Og den skal vi alle samles om i Nyborg i 2021. Her vil uden tvivl komme mange Odenseanere og masser af fynboer. Og mon ikke at der kommer fra resten af landet samt resten af verden. Turen over Storebælt ser alle frem til. Rytterne med frygt og alle andre med glæde.
Der vil være kæmpe nervøsitet på hos rytterne, når de nærmer sig Storebæltsbroen og finalen. Det er noget helt unikt i cykelsporten at prøve det. Jeg håber på sidevind. Jeg er ked af at sige det til rytterne, men jeg håber det. – Rolf Sørensen, Cykelekspert, TV 2 SPORT

Uanset om du er til cykling eller ej, eller din holding til sporten, så er det kæmpe stort, at have et målområde på fynsk jord. Det bliver en begivenhed alle vil mærke. Hvert år ses Touren af flere hundrede millioner tv-seere i mange lande. Og ja, der vil komme trafikale udfordringer, eftersom der cykles på Storebæltbroen, hele mediecirkusset og gæster fra hele verden, som vil fylde samtidige veje store som små, for at være en del af Touren.
Det bliver en folkefest især i Nyborg, hvor musik, kultur og sport vil smelte sammen til glæde for hele Fyn.
I perioden omkring 3. juli 2021 vil der ikke være et eneste ledig hotelværelse, bed & breakfast eller Airbnb på det meste Fyn. Og mon ikke de forretningsdrivende også får glæde af de mange gæster. De mange gæster vil opholde sig i Odense, da det er nemt at komme til Nyborg herfra, så der er gode muligheder for at lave cykelrelaterede events i den periode. Måske bliver byen klædt helt i gult.
Vi kan håbe på en skyfri dag, så diverse kamerahold og helikopterhold får nogle lækre pletskud af Fyn, når Touren rammer.
Det vil helt sikkert giver en masse turister de kommende år. Vi skal altså lige huske på, at Fyn er en kæmpestor badestrand. Vi har de flotteste strande og vi har mange af dem.
Det forventes, at over 900.000 tilskuere vil følge Tour de France-etaperne på dansk jord, så mon ikke der bliver lagt en mønt eller to på fynsk jord.
Vi skal helt sikkert glæde os til, at det bliver Fyns Tour.