fbpx
Odense MitOdense

MitOdense – det, der samler os

MitOdense er influencer i Odense,
der bringer nyheder for Odenseanere. 

Læs her under og følg med på MitOdense Instagram og Facebook for flere spændende historier.

Har du savnet Storms Pakhus? Så er der godt nyt: torsdag den 29. april åbner Storms Pakhus nemlig igen. Og der er masser at se frem til.

Selvom porten til pakhuset har været lukket, så har vi bestemt ikke stået stille. Tværtimod. Vi har blandt andet givet bagporten en gedigen overhaling af graffitikunstneren Tristan, bygget en helt ny og flot ølbar og cocktailbar og forberedt åbningen af to nye madboder

Helene Marie Ottosen, Kommunikation- og eventchef hos Storms Pakhus.

Åbning af to nye madboder

Med åbningen byder Storms Pakhus som sagt velkommen til to nye madboder, nemlig Fedtegreven og Pho VN. Hos Fedtegreven kan I blandt andet sætte tænderne i en lækker og fedtet bøfsandwich, en ribbenstegssandwich eller en ristet med det hele. Det er en nyfortolkning af den danske pølsevogn, hvor alle råvarerne er nøje udvalgt og maden er lavet fra bunden. Manden bag roret hedder Troels – og uden at afsløre for meget, er han vild med sovs og god gam- meldags husmandskost.

Pho VN er en autentisk vietnamesisk madbod, hvor du især skal glæde dig til deres voldsomt lækre Banh Mi (vietnamisk sandwich med kød og grøntsager) og forårsruller. De er vanvittige og yderst vanedannende. Og faktisk er vietnamesisk mad et af de sundeste køkkener i verden på grund af de mange grøntsager og urter, som retterne ofte består af.

Dét skal du glæde dig til

Når Storms Pakhus åbner igen, bliver det desuden med nogle endnu federe haller end før. I pakhusets sceneområde har de eksempelvis bygget en helt ny cocktailbar, der står funklende klar til at lange en masse friske og farverige cocktails over disken.Du kan også se frem til pakhusets allermest populære arrangementer.

Vi har brugt nedlukningen på at udtænke, hvordan vi kan afholde vores allermest populære arrangementer på en corona-venlig måde. Det betyder, at vores gæster forhåbentligt snart kan se frem til pakhusets quizzer, banko og lykkehjulet, hvor der ikke bliver gået på kompromis med hverken størrelsen af præmierne, den gode stemning og det særdeles høje humør.

Helene Marie Ottosen, Kommunikation- og eventchef hos Storms Pakhus.

COVID-19

Når Storms Pakhus åbner igen, er det med alle de nødvendige forholdsregler: Øget afstand mellem bordene, nyseskærme i alle madboder og barer, kømarkører, hyppig rengøring, håndvaske, håndspritdispensere m.m. Du kan derfor trygt besøge deres 6.000 m2 store arealer.

Hvis du skal inden for i pakhuset, skal du vise coronapas eller dokumentation for en negativ COVID-19-test, som ikke er mere end 72 timer gammel. Hvis du kun opholder dig uden for, behøver du dog ikke at vise dokumentation for noget som helst. Det behøver du heller ikke, hvis du henter takeaway

MitOdense – det, der samler os