Hun har på rekordtid taget hele Norden med storm – og nu rammer hun Odense. Den 4. april 2026 kan du opleve Annika på scenen i ODEON, når hun lægger vejen forbi med sin første store nordiske headliner-tour.

Med sin karakteristiske vokal, sit nærvær og sit stærke greb om sangskrivningen er Annika blevet et af de mest markante nye navne på den nordiske musikscene. Hendes debutalbum AW udkom tidligere i år og har allerede rundet 3x platin og mere end 100 millioner streams – en bedrift de færreste kunstnere når i løbet af en hel karriere.

Annika har på få år vundet P3 Talentet, spillet for udsolgte sale og åbnet selveste Orange Scene på Roskilde Festival. Hun har også begejstret publikum på Heartland Festival, hvor pladsen var fyldt, og senest fik hun Flakhaven til at gynge under årets Generator Festival i Odense.

Nu tager hun næste skridt med en tour, der bringer hende til nogle af de mest ikoniske scener i Danmark og Norge – og ODEON bliver altså en af dem.

Turnéen markerer et nyt kapitel for Annika, hvor større scener, et visuelt univers og en ambitiøs liveproduktion løfter hendes musik helt ud over streamingtallene og direkte ind i hjertet på publikum.

Billetsalget starter mandag kl. 10.00 – og der er ingen tvivl: Det her bliver stort.

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere