Fredag den 29. august kan odenseanerne glæde sig til en helt særlig oplevelse, når Odense International Film Festival (OFF) inviterer til hyldest af H.C. Andersens eventyr Skyggen.

På Magasinet får publikum mulighed for at se to nye kortfilm, skabt af de erfarne kunstnere Nicolaj Kopernikus og Lydmor. Begge har kastet sig over Andersens mørke og komplekse fortælling og giver deres helt egne kunstneriske fortolkninger af historien.

Efter filmvisningen følger en talk med Kopernikus og Lydmor, hvor de to kunstnere deler deres tanker om processen og deres møde med Andersens univers.

Hyldesten til Skyggen er en del af OFF’s store 50-års jubilæum, hvor festivalen både ser tilbage på sit ophav og samtidig sætter fokus på H.C. Andersens tidløse fortællinger. Med kortfilmene bliver eventyret fra 1800-tallet bragt ind i en moderne kontekst – og skaber ny dialog mellem klassisk litteratur og nutidig filmkunst.

Arrangementet finder sted på Magasinet den 29. august og er åbent for alle med interesse for både film, kultur og H.C. Andersen.

Find billetter her

MitOdense – det, der samler os

MitOdense anvender cookies. Ved at bruge mitodense.dk, har vi behov for at du godkender vores brug af cookies på siden. Cookies er lovpligtigt at informere om og med til at gøre din oplevelse bedre.   Læs mere